Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
472 Den roterende Smøræltemaskine. Mælkerier, hvor man ikke har Kjærneælter, paa den roterende Æltemaskine (Fig. 341—343), medens man paa enkelte smaa Mæl- kerier anvender det i Fig. 339 afbildede Æltebræt. Smørtruget Fig. 339. Smøræltebræt, konstrueret af Grosserer Busck. Smørret trykkes med den afbildede Rulle ud paa det skraatstillede Bræt, saaledes at Kjærnemælken kan løbe ned i Baljen. Med et Par Træskeer rulles Smørret derefter op og lægges foroven paa langs af Brættet for atter at bearbejdes med Trærullen, hvilket gjen- tages saalænge som fornødent. benyttes kun undtagel- sesvis. Hyppigst lægges nu Smørret, efter Vask- ningen, med Sien over i en stor Smørbalje paa Hjul (se Fig. 340), hvor Bunden er dækket af en T rærist, saa Skyllevandet kan løbe fra, og hvorfra Smørret bringes direkte paa Æltemaskinen. Smøræltemaskinen indførtes 1871 ved Prof. Segelckes Foranstaltning fra Amerika og blev strax eftergjort her i Danmark, idet den hur- tig kom i Anvendelse paa de fleste større Mælkerier, hvor den først blev dreven ved Haandkraft (Fig. 341) og senere hyppigst ved Dampkraft (Fig. 342—343). — Æltningen foregaar ved Hjælp af en konisk riflet Træ- valse, der drejes rundt ved Hjælp af et Haand- sving eller en Rem- skive, der samtidig sætter en rund Bord- plade i Bevægelse, som er anbragt under Val- sen. Bordpladen, der roterer om en gjennem dens Midtpunkt gaa- ende lodret Axel, har Fald fra Midten ned mod Omkredsen, som Fig. 340. En oval Egetræs Smørbalje, hvori med Lethed kjøres 150 kg Smør.