Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
Kjærneæltere. 479 Smørret er blevet saa fast, at en grundig Æltning kan foretages, hvorved den sidste Kjærnemælk kan fjærnes, og „Lagen kan blive klar“ samtidig med at kun en passende Mængde af den forbliver tilbage. — Denne Regel er det ligesaa nødvendigt at følge for altid at opnaa et fejlfrit Produkt, som det maa iagttages ikke paa noget Tidspunkt, hverken ved Kjærningen, Kjærnemælkens Aftrykning eller senere at „bryde Elasticiteten11 og overarbejde Smørret. Kjærneæltere. Medens det i det nittende Aarhundrede overalt her i Dan- mark, og iøvrigt ogsaa i hele Evropa, var almindeligt, at Smørret blev fremstillet i en Kjærne og derefter blev behandlet færdig i Smørtruget eller paa Æltemaskinen, er der nu i det tyvende Aar- Fig. 346. Den største Disbrow-Kjærne. Størrelse 7, rummer 3000 kg og kostede 1500 Kr. Længde c. 3,6 m, Diameter c. 126 cm. Heri kan kjærnes 1200—1350 kg Fløde. hundrede allerede paa mange danske Mælkerier bleven opstillet talrige Kjærneæltere, store Maskiner, af forskjellig Konstruktion, i hvilke Fløden først kjærnes til Smør, og i hvilke Smørret dernæst, efter at Kjærnemælken er aftappet, vaskes, saltes og æltes færdig inde i selve Kjærnen. Kjærneælterne ere komne fra Amerika i tre forskjellige Kon- struktioner under Navnene Disbrow, Viktor og Simplex. — En