Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kjærneæltere.
483
Fig. 352—353.
Lodret Tværsnit gjennem en Silkeborg-Kjærneælter, under
Æltning og efter tilendebragt Æltning.
Fig. 354.
Lodret Tværsnit gjennem en Hamlet-Kjærne
under Æltning.
Saavel Fabrikant Philipsen i Slagelse som De danske Mejeriers
Maskinfabrik i Kolding byggede i nogle Aar Kjærneælteren „Dan“
med ét ParValser; men
i de senere Aar frem-
stilles der her i Dan-
mark næsten alene
Kjærneæltere med to
Par Valser, ligesom den
amerikanske „Viktor11.
— Denne efterlignedes
først af Paasch & Lar-
sen, Petersen i Hor-
sens, som fremkom
med Kjærneælteren „ Viktor ia“ *) og senere af Silkeborg Maskin-
fabrik (se Fig. 348), og nu bygges der ogsaa i Kolding en Kjærne-
ælter „Hamlet“ med to Par Valser (se Fig. 354).
Valsernes Form og indbyr-
des Stilling kan være noget for-
skjellig. — I Fig. 349 er vist,
hvorledes Forholdet i saa Hen-
seende var i Viktoria 1907, og
ligeledes i Silkeborg-Maskinen,
men senere har man søgt at
fjærne „Medbringere" o. 1., der
vanskeliggjorde Rengjøringen.—
I Fig. 350—353 ses, hvorledes
Forholdet nu er i Silkeborg-
Maskinen, hvor de to Par Valser
ere indbyrdes lidt forskudte, og
hvor to af Tøndernes Staver ræk-
ke ind mod Valserne og gjøre Tje-
neste som Medbringere. — Men
at særlige Medbringere ogsaa
helt kunne undværes, ses i Gjennemsnitstegningen af Hamlet (Fig.
354), hvor det alene er de under Kjærningen stillestaaende Valser,
*) Denne „Viktoria" maa ikke forvexles med den i England og Amerika al-
mindelig kjendte Viktoria-Kjærne, der er en Tøndekjærne, som drejes vin-
kelret paa sin Længdeaxe (hvad Englænderne kalde „Ende over Ende").
31*