Mælkeribruget i Danmark

Koen bør have fire, velstillede Patter. 45 aarlige gjennemsnitlige Mælkeydelse er mange Steder kun 2000 kg, men i smaa vel holdte Besætninger kan der naas 3—4000 kg og undtagelsesvis give de bedste Køer over 5000 kg Mælk og over 250 kg Smør om Aaret. Koen har almindelig to Par Mælkekjertler, der ere samlede i det saakaldte Yver imellem Laarene under den bageste Del af Bugen. Yveret naar mere eller mindre bag til op imod de ydre Kjønsdele, og er det veludviklet, strækker det sig langt fremad mod Navlen, samtidig med at det hænger dybt ned. — Foruden de normale to Par Mælkekjertler med deres tilhørende fire lige store og vel udviklede Patter*), hver med én lige paa Spidsen anbragt Aabning, og som visende nedad sidder i en Firkant, der helst maa være ligesidet og saa stor som muligt, har mange Køer endnu et Par mindre Patter, der pege skraat bag ud, og som svare til ufuldstændig udviklede Kjertier, der kun rent undtagel- sesvis give Mælk. Dette tredie Par Patter omtales undertiden som værende Tegn paa og givende Haab om stor Mælkeydelse, — en Antagelse, hvis Rigtighed dog er tvivlsom. — Ved Indkjøb af Køer saa vel som ved Bedømmelsen af Kviekalve til Tillæg bør der derimod for Malkningens Skyld i særlig Grad fæstes Opmærksomhed paa, at det enkelte Individ har fire store vel udviklede og vel stillede Patter, hvilket ingenlunde altid er Tilfældet. Utvivlsomt ser man nu meget færre Køer med uregelmæssige Yvere og Patter end for blot 30 Aar siden. I de første Aar, 1882—90, da jeg færdedes meget i Herregaardenes Stalde, kunde jeg endog i Datidens bedste Besætninger næsten daglig iagttage abnorme Forhold, og følgende Exempler ere i saa Hen- seende karakteristiske: I den store og med Rette vel ansete Besætning af røde Malkekøer paa Ourupgaard saa jeg i 1885 to Køer, der begge aldrig havde haft mere end tre Patter- de vare Søstre og Døttre af en Ko med normalt Yver. — Samme Sted saa jeg en Kvie kælve, som, da den skulde malkes, viste sig at have paa begge Sider af Yveret For- og Bagpatten stillede tæt sammen og tildels sammenvoxede. Et Par bagved værende smaa Patter gave som sædvanlig ingen Mælk. Paa en Gaard i Nærheden af Haderslev saa jeg 1885 blandt en Flok Til- lægskvier et iøvrigt normalt og kraftigt Dyr, der kun havde to Patter. Ejeren *) Saavel Hoppen og Aseninden som Faaret og Geden har normalt kun to Patter, hvorimod Soen har et stort Antal, hyppig 12—14.