Mælkeribruget i Danmark

46 Yverets Kjertelmasse bør være svampet, løs og blød. Fig. 13. Længdesnit gjennem højre Halvdel af Yveret af en Ko. Forpatten er her større end Bagpatten, medens det mod- satte oftere er Tilfældet. Fra Aabningen paa Spidsen af hver Patte fører en kort Kanal („Mælkekanalen'1) op til et stort Rum (Mælkekammeret) i og over Patten. Ovenover Patten er Mælkekammeret uregelmæssig formet, forsynet med talrige Udbugtninger i forskjellige Retninger. løvrigt ses den lappede Kjertelmasse med talrige, forgrenede Ud- førselsgange, af hvilke nogle ses at udmunde i Mælkekam- meret. De to Kjertelmasser støde umiddelbart sammen; der ses ingen „Skillevæg« imellem dem. (Fotografi efter Præparat ved Professor S. Paulli). havde ikke bemærket det, før- end jeg gjorde ham opmærksom derpaa, men indrømmede, at saadanne Tilfælde indtraadte af og til. I andre Tilfælde er der vel fire Patter, men den tilsvarende Kjertelmasse er ikke kommen til Udvikling. — Paa Bøtøgaard paa Falster var der 1885 en stor Brejtenborgkvie, der samme Som- mer var indført fra Holsten og havde kostet 350 Kr. — Den kælvede normalt og fødte en stor og kraftig Kalv, men denne maatte opfødes med Mælk fra en anden Ko, da Moderen ikke havde Mælk. Der var fire Patter af normal Størrelse; men de to for- reste vare ganske løse at føle paa — som Hudfolder uden til- svarende Mælkekjertler. De to bageste saa derimod paa Afstand ud til at maatte kunne give Mælk; men de gave kun en- kelte Draaber. Huden paa Yveret var blød og løs; men Kjertel- massen var at føle paa som en stor Bruskklump. Kvien blev fedet til Slagtning. Yveret paa en god Malkeko er stort og vel- formet, saaledes at det ser ens ud fra begge Sider. Langs ad den nederste hvælvede Flade findes en mere eller mindre dyb Fure, der antyder Adskil- lelsen imellem Kjertelmas- sens højre og venstre Halv- dele, og som i mange Tilfælde fortsætter sig op ad Yverets Bag- side. Indvendig i og oven over hver Patte er der et Rum, der kaldes Mælkekammeret, og der oven over er Kjertelmassen, hvor-