Mælkeribruget i Danmark

Yverets Kjertelmasse bør være svampet, løs og blød. 47 fra Mælken udskilles. — I det normale Yver er højre og venstre Halvdel fuldstændig adskilt ved en „Skillevæg", medens en saadan (se Fig. 13) ikke kan paavises imellem Kjertierne, der svare til de sammenhørende For- og Bagpatter. Dog viser det sig, saa vel i Praxis som ved direkte Forsøg*), at en Betændelse eller anden Sygdom i en Kjertel behøver kun at bevirke, at Mælken bliver daarlig fra den ene Patte; og hvis en Kjertel forhærdes eller skrumper ind, saaledes at dens Mælkeafsondring ophører, kan der ikke komme Mælk af den tilsvarende Patte, — Koen bliver tre- pattet. Hos den gode Malkeko skal hele Yverets Kjertelmasse være svampet, løs og blød at føle paa, saafremt Sygdom eller Abnor- miteter, saasom Kjødyver, ikke er eller har været til Stede. Større eller mindre Knuder eller forhærdede Partier maa ikke findes. Og naar en Ko „staar gold“ som Lødeko, maa Yveret helst vise sig som en næsten tom, sammenfaldende Hudfold. Er Kjertierne ikke i Virksomhed, maa Yveret kunne „falde sammen«; og først naar Kælvningen nærmer sig, og Blodet strømmer til Yveret, maa det atter svulme. Yverets Hud maa være i høj Grad løs og blød og kun tyndt behaaret. — Yvere med tyk Hud og grovt Haarlag træffes for- trinsvis hos Køer, der give lidt Mælk, og som høre til Racer, der holdes for Kjødproduktionens Skyld. Malkningen er et stort og vigtigt Arbejde, hvis Betydning er tiltaget med Mælkeproduktionens Stigning, og hvis gode Udførelse altid vil have stor Indflydelse saa vel paa det økonomiske Udbytte af hele Kvægholdet og Fodringen som ganske særlig paa Mælkens og Mælkeriprodukternes Kvalitet. Ligesom alt Kvæget altid bør omgaas med den størst mulige Ro og Venlighed, saaledes at enhver Kalv kan blive saa tam som muligt, og saaledes at Dyret aldrig faar Anledning til at blive sig *) I Forsøgslaboratoriets 14de Beretning viser Professor Bang, at Koen ikke alene kan have Sygdom i én Kjertel, medens de øvrige tre vedblive at være friske; men en Ko kan have forskjellige Sygdomme i de forskjellige Kjertier, og ved Indpodning af Renkulturer af Bakterier, der fremkalde kjendte Sygdomsformer, godtgjør han, at Sygdommen kan være til Stede i den enkelte Kjertel i flere Maaneder uden at angribe Nabokjertlerne.