Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Skumdæmpende Centrifugalpumper.
521
blive større eller mindre, og Pumpen kan saaledes indstilles til at tage netop
den i Øjeblikket tilstedeværende Mængde Mælk. —Ved Pumpning af Sødmælk
og endnu mere ved
Pumpning af Fløde
er det en uheldig
Omstændighed ved
Stempelpumper, at
Stempelslagene for-
anledige, at nogle
Fedtkugler kunne
klumpes sammen
(ligesom ved Arbej-
det i en Stampe-
kjærne) og ved se-
nere Opvarmning
kan smelte som smaa,
synlige Fedtdraaber.
Dette undgaas ved de
i Fig. 381 og 382 af-
bildede Centrifugal-
pumper, der tilmed
begge have den For-
del ikke, som ældre
Former af Centri-
fugalpumper, at ho-
mogenisere Mælken
og derved vanskelig-
gjøre Renskumnin-
gen eller piske Luft
ind i den og derved
Fig. 382.
Mælkepumpen „Trifolium“,
konstrueret af Maskinmester Ejgil Hansen Trifoliums Mælkeforsyning.
Mælken tilføres gjennem A og slynges op gjennem Stigerøret B, sam-
tidig med at Luften kan slippe ud gjennem C, et Hul paa den hule
Axel; men dette Hul nødvendiggjør, at man, for at undgaa Spild, maa
sætte Pumpen i Gang, forinden Mælk tilledes, og maa aftappe Mælken
i Stigerøret, forinden Pumpen atter standses.
forøge Skumdannelsen, men at give den i Mælken værende
Luft Lejlighed til ved Centrifugalkraften at skilles ud og slippe bort uden at
følges med den gjennem Stigerøret oppumpede Mælk, saaledes at disse Pumper
kunne betegnes som „skumdæmpende“. - Begge Pumper kunne hurtig skilles
ad og derfor let fuldstændig rengjøres.
Opvarmning af Ostemælken.
Medens man i Udlandet, f. Ex. i Schweiz og Italien, ofte
bruger store Ostekjedler af Kobber, hvori Mælken opvarmes
direkte over Ilden, og hvori senere Sammenløbning og den videre
Ostetilberedning foregaar, brugte de gamle holstenske Mejersker