Mælkeribruget i Danmark

522 Opvarmning af Ostemælken. altid Ostebaljer eller Ostekar af Træ, hvori Mælken hældtes over, efter at den altsammen eller en Del af den var bleven opvarmet i en indmuret Kobberkjedel. — Denne Methode var ganske praktisk paa de gamle Bøttemælkerier, hvor Ostelavningen væsentligst kun foregik om Sommeren, og hvor der skulde ostes strax efter Skumningen baade Morgen og Aften, saa at der ved hver Ostning kun var en begrænset Mængde Mælk at opvarme nogle faa Grader. Ostekarret stilledes paa en lav Træfod i Nærheden af „Grube- kjedlen“, hvori kun Halvdelen af Mælken behøvede at opvarmes og derefter let kunde øses over i Karret. Efterhaanden som Mælkemængden tiltog, og der ogsaa skulde laves Ost om Vinteren, blev Opvarmning af Ostemælken et betyde- ligere Arbejde, og særlig blev dette Tilfældet, hvor Vand- eller Issystemet blev indført, og den store Mængde kolde Mælk skulde opvarmes paa én Gang (om Morgenen). Mejerskerne vidste, at for stærk Opvarmning af Mælken svækkede Løbens Virkning; og Kogning af en Del af Mælken fremkaldte mange smaa Revner i Osteskorpen, sagde de, hvorfor de ikke turde lade Mælken i Kjedlen blive mere end c. 60° C., førend den østes af og en anden Portion i o. s. v. — Man ønskede meget at lære en praktisk Maade til at give hele Mængden af Ostemælk paa én Gang en passende Varmegrad. — Efter udenlandsk Mønster var der paa Ourupgaard og senere andre Steder blevet opstillet „Ostekar med dobbelt Bund,“ hvor Opvarmningen kunde foregaa ved Damp; men Damp- anlæg og Maskinanlæg vare dyre at anlægge og dyre at benytte og vedligeholde, saa man betænkte sig paa at gaa til den Bekostning, — man ønskede noget billigere, simplere og mindre farefuldt for det ukyndige Personale end et helt Dampmaskineanlæg, — og denne Opgave søgte Docent Fjord at løse, hvilket 1872 førte til Konstruktionen af Fjords Dampgryde *). Docent Fjord paapegede, at det i dette Tilfælde ikke gjaldt om at drage Fordel af Dampens Tryk, men derimod kun af den Varme, Dampen afgiver, idet den fortættes**), saaledes at man *) „Tidsskrift for Landøkonomi" 1872, S. 535 og de tre første Udgaver af „Mælkeribruget i Danmark«. **) At opvarme Mælken ved at slaa kogende Vand i den var uheldigt, fordi Mælken derved oftest maatte fortyndes med c. 35 pCt. Vand, saa Løbens Virkning svækkedes, og Arbejdet ved Ostningen forøgedes. At foretage