Fjords Dampgryde. — Den komiske Kjedel.
523
meget vel kunde nøjes med „Damp af lav Spændingf der er
let og farefri at benytte. Man kunde nøjes med at lægge et tykt
og tætsluttende Trælaag paa en almindelig Grubekjedel og lede
Dampen til Ostekarret gjennem et mindst 5 cm vidt i Laaget indsat
Rør; men mere praktisk var den foran nævnte „Dampgryde“.
Fig. 383. .
Lodret Længdesnit gjennem en komisk Dampkjedel.
V.L. Vandlinie, D Damphat, a Manometer (Trykmaaler), b Sikkerhedsventil, c Varmedamp-Rør, d Kraft-
damp-Rør, e Mandehulsdæksel, f Udblæsningsrør, g Fyrdør, h Dæmper, i Rist, k Ildbro, l Ildkanal,
o Rensekanal, p dobbelt Rensedør. Se Fig. 384.
Denne blev først opstillet paa Sallerupgaard paa Sjælland og
Sanderumgaard paa Fyen, hvor de offentliggjorte Forsøg anstilledes.
Derefter blev Dampgryden i Løbet af nogle Aar anskaffet til
Opvarmningen ved at lede Damp i Mælken var derimod bedre, da dette kun
medførte en Vandfortynding paa c. 4 pCt. Og denne store Forskjel skyldes
den Omstændighed, at det kogende Vand kun indeholder „fri Varme, medens
Damp tillige indeholder „bunden Varme“; ét kg kogende Vand kan kun op-
varme 3 kg Vand fra 5° til c. 29°, idet (100 + 15) : 4 = 28,s; men ét kg
Damp, der har en bunden Varme af 540 Varmeenheder, kan opvarme over
25 kg’Vand fra 5° til 29°, idet (540 + 100 + 125) : 26 =■ 29,4. - Erindres
maa det, at én Varmeenhed er den Mængde Varme, der kræves til at op-
varme 1 kg Vand 1 °, og at Dampens bundne Varme bliver fri ved Dampens
Fortætning fra Damp paa 100° til Vand paa 100°. Se ogsaa S. 100 og S. 362