Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
604 Bygningsplaner for Andelsmælkerier. De i Fig. 448—451 afbildede Tegninger have vel nok gjort nogen Nytte ved Udarbejdelsen af Planer for de efter 1895 anlagte Mælkerier, og de have maaske ogsaa f. Ex. ved det afbildede gode Kloaksystem med tilhørende Kloak- brønde været til Nytte for nogle af de ældre Mælkerier, hvor man ikke oprindelig havde sørget for at faa Vandforsyningen og Vandafledningen ordnet tilfredsstil- lende, og hvor man derfor senere er blevet nødsaget til at bringe disse Forhold i forsvarlig Orden. Men iøvrigt har det paa mange af de ældre Mælkerier været vanskeligt at faa Lokalerne udvidede og forbedrede efterhaanden som den sti- gende Mælkemængde, det større Folkehold og i nogle Tilfælde en forøget Oste- produktion have stillet Krav i saa Henseende. Særlig har det mange Steder voldt Vanskeligheder, at Boligerne vare byg- gede sammen med Mælkerilokalerne, idet disses Udvidelse i saa Tilfælde, naar der er offentlig Vej foran Bygningen og Maskinhus bagved den, kan være næsten umuliggjort. For paa saadanne Steder at faa Forholdene forbedrede maa der først og fremmest bygges en særskilt Bolig. Derfor offentliggjorde jeg 1899 i en Ar- tikkel i Mælkeritidende, „Mere Mælk — mere Plads — særlige Beboelseshuse«, de her i Fig. 452—456 afbildede Grundrids, for at de skulde kunne tjene som Grundlag for Drøftelsen af nye Boliger. Der er ogsaa i de siden 1899 forløbne Aar blevet opført adskillige saadanne, men endnu er der mange Mælkerier, hvor Boligen er en slem Hindring for en meget ønskelig Udvidelse eller Ombygning af Lokalerne, og derfor gjengives disse Grundplaner atter her, idet Huset ikke alene bør have en passende Størrelse, men ogsaa bør være indrettet saaledes, at det kan afgive en hyggelig Bolig, i hvilken Hensende Værelsernes indbyrdes Beliggenhed, Dørenes Plads m. m. er af stor Betydning. Paa de fleste Steder vil Byggegrunden være givet, og efter dennes Form og Beliggenhed i Forhold til de øvrige Bygninger maa Indgangsdørene og Vin- duerne anbringes. Derfor kan der ikke angives nogen Byggeplan, der kan være formaalstjenlig paa enhver Plads; men som Grundlag for Udarbejdelsen af Teg- ningen vil en af hosstaaende fem Planer kunne benyttes — eller Spejlbilledet af én af dem. — Fig. 452 har Hovedindgangsdøren og Køkkendøren hver i sin Gavl. Fig. 453 og 454 har Hoveddøren i Gavlen og Køkkendøren paa venstre eller højre Side, Fig. 455 har begge Indgangsdøre paa samme Side og endelig har Fig. 456 dem paa modsatte Sider af Huset. Dette er i alle Planerne 20 Alen langt og 15 Alen bredt (indvendigt Maal). Det indeholder 5 Værelser med Køkken, Spisekammer m. m., og de tilsvarende Lokaler ere betegnede med samme Bog- staver paa alle Planerne. Under Huset bør der indrettes Viktualiekjælder, Vaske- kjælder, Stryge- og Rullekjælder samt Kulkjælder for Husholdningen, Kartoffel- kjælder m. m., og paa Loftet bør der indrettes to Værelser i hver Gavl, der kan benyttes til det kvindelige Personale, større Børn, Gjæsteværelse og Pulter- kammer, medens det mandlige Personale som Regel vil kunne blive boende ovenover Mælkerilokalerne. Den tidligere Beboelseslejlighed vil nogle Steder meget hensigtsmæssig kunne omordnes til Osteri, Lokale til Presning og Saltning af Osten og et eller to Ostekamre. Andre Steder er Beliggenheden saaledes, at Lejligheden kan om- dannes og udvides til Ishus med Kølerum ved Siden af Smørkammeret. Og endelig er der adskillige Mælkerier, hvor den nuværende Bolig slet ikke er