Mælkeribruget i Danmark

Andelsmælkeriernes Drift og indre Forhold. 615 Køleanlæget kunde tages i Brug i Foraaret 1913. — Af Ishuset blev kun Ydermurene staaende. — Den frit staaende Vallebeholder er hævet 3 m over Jorden, saaledes at Vallen kan løbe til Ud- vejnings-Pladsen og tappes i Transportspandene, hvori den sendes hjem til Andelshaverne. Spillemælk o. 1. pumpes alt op i Behol- deren (19), der staar 2x/2 m over Jorden, og hvorfra Indholdet kan løbe direkte i Tønderne, hvori det afhentes, idet Vognen kjører ind paa Pladsen mellem Kulhuset og Beholderen. Og selvfølgelig er Pladsen under disse Beholdere brolagt saaledes, at hvad der tilfældig spildes, ikke kan komme i Brønden, men løber ad en stærk skraanende Rendesten til Kloaken. Andelsselskabet, der i 1913 omfattede 151 Andelshavere med c. 3 Mill, kg Mælk, havde saaledes faaet el stort og godt ind- rettet Mælkeri med Bygningerne godt fordelte paa Grunden og med god indbyrdes Beliggenhed. En Grundplan og Snit gjennem Bygningerne af et moderne Mælkeri, alene til Smørproduktion, med Køleanlæg, Kølerum til baade Smør og Fløde, Vandvarmer, Varmtvandsbeholder m. m. ses afbildet Side 499—501. — Og i Fig. 466 ses Grundplan og Snit gjennem Bygningerne af et i 1906 opført, helt nyt Mælkeri med forholdsvis stort Ostelager (se ogsaa samme Ostelager Fig. 424 S. 556) med Køleanlæg, elektrisk Lysanlæg, Baderum, Vaskerum m. m. Hvorledes Opstillingen af Vægte, Sødmælksforvarmer, Cen- trifuger, Pasteuriseringsapparater m. m. almindelig er ordnet paa de bedst indrettede Mælkerier, ses der Exempler paa i Fig. 467, 468 og 469. Billederne vise smukke Flisegulve, og trods de mange Rørstativer, Remme, Rørledninger o. s. v. ere disse Opstillinger dog ret overskuelige og kun lidet til Hinder for den nødvendige Færdsel. — Vil man dernæst søge Oplysning om Andelsmælkeriernes Drift og indre Forhold, vil man finde, at disse ere bievne ledede efter Love, der i de fleste Henseender ligne hinanden fra Sted til Sted. Selskabet angives som Regel at være stiftet med det Formaal at skaffe det størst mulige Udbytte ud af Mælken, og i Overens- stemmelse dermed har man gjennemgaaende bestræbt sig for ikke alene at fremstille godt Smør og god Ost, men ogsaa særlig for