Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
Regelmæssige Malketider. 61 læg som i Brug og Vedligeholdelse (særlig med Gummidele). — Fra Opfindernes og Fabrikanternes Side har det været paastaaet, at Mælken skulde blive meget renere end ved Haandmalkning, og det kan ogsaa være Tilfældet, hvor Maskinerne betjenes af dygtige cg omhyggelige Folk; men i Praxis har det vist sig at være van- skeligt særlig at holde de ved Sugemaskinerne benyttede Gummi- slanger rene. Man kan lade dem ligge i Kalkvand mellem Malk- ningerne, men det er ikke altid fyldestgjørende. Den værste Anke mod Maskinerne er dog den, at mange af de bedste Køer gaa ned i Mælkemængde, saaledes at de, naar de ere bievne malkede 1—2 Aar med Maskinen, give et mindre Aars- udbytte end tidligere. — Dette er paa flere Gaarde paavist for Sugemaskinernes Vedkommende, _men det er ikke udelukket, at Forholdet i saa Henseende kan være noget bedre for Tryk- maskinerne. Regelmæssige Malketider bør altid, saa vidt muligt, over- holdes saa vel for Køernes som for Mælkemængdens og Mælkens Kvalitets Skyld. Særlig bør man være forsigtig med at lade stærk malkende Køer vente paa at blive malkede. Spænder Mælken Yveret, bliver Koen urolig, den brøler og bringer Forstyrrelse mellem de andre Køer. — Koen kan blive saa urolig, at det kan være vanskeligt at komme til at malke den; og faar den sig under disse Omstændigheder reven løs, er den vanskelig at fange igjen. Den kan blive vild og ondskabsfuld og foraarsage beklagelige Ulykker. — At malke tidligere end de foregaaende Dage kan vel bedre gaa an end at malke senere; men er det den Tid, da Køerne pleje at æde, eller de vente paa Foderet, kunne de være util- bøjelige til at lade sig malke; de kunne blive urolige og begynde at brøle, og nogle af dem kunne være meget uvillige til at lade Mælken ned, saa Malkningen kan komme til at tage lang Tid. — Mælkemængden kan blive uforholdsmæssig lille, og Tiden inden næste Malkning kan blive uheldig lang. To eller tre Gange daglig Malkning er en Sag af uden Tvivl større og større Betydning, jo mere mælkeydende Køerne blive, og jo mere Kapital og Arbejde, der sættes ind paa hele Mælkeproduktionen. — Hos de fleste mindre Landbrugere har