Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
Stalden bør være lys og ren. 63 søge at gjøre Uregelmæssighederne fra Dag til Dag saa smaa, som Forholdene tillade det. Malkning hyppigere end tre Gange daglig finder kun undtagelsesvis An- vendelse. Det anses undertiden for rigtigt at malke meget stærkmalkende Køer fire Gange daglig, og Dyrlæge Hegelund angiver, at den hyppige Malkning, f. Ex. 6 eller 7 Gange daglig, i nogle Tilfælde med Fordel kan anvendes til at fremme Mælkeydelsen hos unge Køer og Kvier, særlig i Tiden mellem Kælvningen og næste Drægtighedsperiode, saaledes at de bringes til at give betydelig mere Mælk og derved betale et stort Foder. Renligheden i Stalden er et Forhold af stor Betydning saa vel for Mælkens Kvalitet som for Køernes Trivsel og for Mulig- heden for at faa renlige og dygtige Folk til at udføre Malkearbej- det. — Mange af vore Kostalde lade mere eller mindre tilbage at ønske, hvad Renligheden angaar, og for Forstaaelsen af dette Forhold maa man ikke overse, at Fordringerne til Staldene før og nu ganske naturlig ere meget forskjellige. I gamle Dage var det af den største Vigtighed om Vinteren og i daarligt Vejr at holde paa Lunheden. — Kvæget skulde be- skyttes mod Vinterkulden, og det opnaaede man billigst ved at bygge Stalden lav, kline den saa tæt som muligt, kun forsyne den med faa og smaa Døre og Vinduer, og mange Steder hvor man nu vilde anbringe et Vindue, anbragte man en Lem, fordi Glas var dyrt og skjørt, medens Lemmen kunde man selv lave og holde ved lige. Meget „praktiske« Folk hævdede endog, at i Stal- den maatte der helst altid være mørkt; thi saa vare Dyrene mest rolige, og derfor havde man gamle Sække til at hænge for de smaa Vinduer, saasnart man havde set at udføre det nødvendige Arbejde. Sækkene kunde ogsaa forhindre den slemme Træk, der gjorde Stalden kold. De stakkels sultfodrede Kreaturer trængte til al den Varme, man kunde skaffe dem, og hvor man undtagelses- vis fedede, maatte der ogsaa helst være saa varmt og kvalmt i Stalden som muligt. Efterhaanden som man kom bort fra Suitefodringen, have Forholdene forandret sig. Staldene blive nu benyttede til Opholds- sted for Køerne ikke blot 5—6 Maaneder, men hyppigst 8—9 Maaneder og nogle Steder næsten hele Aaret. Køerne blive ikke daglig drevne til Vands, men de blive Dag efter Dag og Maaned efter Maaned staaende paa samme Plads. De skulle nu ikke blot