Mælkeribruget i Danmark

64 Koen bør have et rent og tørt Leje. overvintres billigst muligt. Nej! de skulle holdes i fuld Mælke- ydelse Vinteren igjennem, og de skulle derfor altid være i Stand til at omsætte og udnytte et betydeligt Foder. — Hudplejen bliver der nu som Regel skjænket den mest fornødne Opmærksomhed; og Køerne frembringe nu selv betydelig mere Varme og meget mere Gjødning end tidligere, saa der maa sørge§ for Tilførsel af frisk Luft, saafremt Sundheden og Ædelysten skal bevares, og Produktionen af Mælk og „levende Vcegt“ skal blive fordelagtig. Lige saa vel som Menneskene trives bedst i lyse og luftige Lokaler med passende Varmegrad, saaledes ogsaa Køerne; og jo mere Malkeævnen bliver udviklet, desto nødvendigere er det, ikke mindst for Mælkens Renhed, at vi hjælpe Køerne til at kunne faa frisk Luft og et rent Haarlag. — Have Dyrene Frihed og tilstrækkelig Plads, tilsøle de sig ikke med deres Gjødning. Man ser aldrig et Raadyr med Kager paa Laarene, og lade vi Køerne gaa løse i Skoven eller paa Engen, kunne de ogsaa holde sig selv rene. Men tvinge vi dem til at staa mange Maaneder i en skummel og kvalm Stald, hvor de ere forhindrede i at slikke sig, og hvor de i Stedet for selv at vælge deres Leje ere tvungne til at ligge mere eller mindre i Gjødningen, saa er det ikke underligt, at de blive smudsige. Det er en Uskik, som i de senere Aar har bredt sig i flere Egne af Lan- det, at det forøgede Svinehold har foranlediget, at mange Svin ere bievne an- bragte i Kostaldene. Tidligere vare Staldene ofte smaa nok til Køerne og Ung- kvæget; nu maa de samme Stalde nogle Steder rumme ikke alene flere og større Køer foruden Kalve og Faar, men tillige en hel Mængde Svin og Høns, hvilke sidste undertiden endog anbringes ovenover Svinene og Kalvene. Dette er meget urigtigt, idet Følgen ofte bliver, at hver Plet optages, saa der ikke kan holdes rent, og der bliver bestandig Fugtighed og Stank i Stalden. — Andelsmælke- rierne maa modarbejde denne Uskik. — Hos de større Mælkeproducenter burde der ikke findes Svin i Kostaldene. Hønsene burde det i hvert Fald kun tillades at gaa paa Gulvet, og kan det ikke helt undgaas hos de mindste Andelshavere at have Grisene eller maaske endog Grisesoen i Kostalden, saa burde i hvert Fald Svinetønden aldrig have sin Plads dér, thi det sure Indhold udbreder altid en slem Stank i den varme Stald, hvorhos det maa erindres, at jo mere over- fyldt Stalden er, desto nødvendigere er det at anvende stor Omhu, og desto mere Arbejde maa der anvendes for at holde den ren. Hvor stort Staldrum, der helst bør være til hver Ko, kan ikke i Almindelighed angives, lige saa lidt som hvor store og hvor mange Vinduer der skal være*). Men det kan her fremhæves, at *) Sligt er f. Ex. foreskrevet af Politiet i London og andre engelske Byer for de derværende Kostalde, men derved foranlediges ofte Vanskeligheder og daarlig Økonomi som f. Ex., at Staldene besættes med store Køer, fordi det tilladte Antal smaa Køer vilde give noget mindre Mælk.