Mælkeribruget i Danmark

Der var stor Forskjel mellem Vintersmør og Græssmør. 73 I gamle Dage, endnu i Sultfodringens Tid, var der meget stor Forskjel paa Smørret, der produceredes paa Stald i Slutningen af Vinteren, naar Køerne fodredes med Halm og i heldigste Tilfælde med noget Hø og et lille Tilskud af Kartofler, og det Smør, der kunde kjærnes om Foraaret, faa Dage efter at Køerne vare komne paa Græs. Der var saa stor Forskjel paa det hvide, haarde og tørre Vintersmør og det gule, smidige, fede og velsmagende Græssmør, at ethver normalt Menneske kunde baade se, føle, lugte og smage Forskjellen. Vintersmørret var saa daarlig en Vare, at man fore- trak det gamle Ævredsmør fra om Efteraaret. Græssmørret var en Lækkerbidsken, som man længtes efter, og man tænkte sig ikke Muligheden af, at Vintersmørret skulde kunne blive lige saa god en Vare. Vel var der en og anden Præst eller Møller, der tidligere havde givet enkelte Køer lidt Havre eller Affaldsmel om Vinteren for at faa noget Mælk og Smør til Husholdningsbrug, men iøvrigt var det temmelig ukjendt at give Køerne Korn eller andet Kraft- foder. Sæden var for dyr, mente man. Hvede og Rug skulde bruges til Brød, Byg til Malt og til Gryn, Havre til Gjæs og til de bedste Heste, og Kager af Raps og Hørfrø, der pressedes for at faa Olie, blev benyttet som Brændsel. De nu almindelige Rod- frugter dyrkedes ikke. Mask, Bærme, Kaal og andet Affald fra Haven skulde Svinene have for at spare paa Korn og Ærter, og ~ særlig efter et daarligt Høaar var derfor Køernes Vinterfodring saaledes, at de ganske naturlig næsten ingen Mælk kunde give, førend de om Foraaret kom paa Græs, til hvilken Tid da ogsaa Kælvningen almindelig foregik. Først henimod Midten af det nittende Aarhundrede begyndte man paa enkelte Herregaarde at give Køerne lidt Korn, medens man tidligere vel adskillige Steder havde fedet sine Staldstude ved at give dem Skaftekorn og Rivelse. I Begyndelsen af sin Virksomhed som Godsejer hævdede Tesdorpf, at det kunde betale sig om Vinteren at give Køerne noget Korn, selv om dette altid kunde sælges til god Pris, og Gjennemsnitsprisen for Smørret paa Ourupgaard i de Aar, 1840—46, var dog kun 53 Øre paa Pd. Ved et Foredrag 1842 udtalte han, at det meget godt kan betale sig at give 100 Malkekøer 400 Tdr. Havre som Vinterfoder, og senere siger han, at 1 Td. Havre kan