Mælkeribruget i Danmark

72 Malkekøerne bør daglig børstes. Lejet kan blive saa rent og godt som muligt. Hvor der maa spares paa Halmstrøelse, eller hvor denne helt maa undværes, er det hensigtsmæssigt daglig at strø med Tørvesmul i Grebningen, hvor- ved Fugtighed og daarlig Lugt i Stalden modarbejdes, samtidig med at Gjødningen vinder i Værdi. Hudplejen udføres bedst ved Hjælp af en ren Halmvisk og en halv Piasavakost, med hvilken hele Koens Haarlag børstes, helst hver Dag og mindst et Par Gange om Ugen, saaledes at Støv, løse Haar og Smuds fjærnes. — Er det nødvendigt at an- vende Strigle, bør det kun ske med Varsomhed, saa at Koen ikke saares eller gjøres bange. — For at hindre Koen fra at tilsøle sig ved, medens den ligger, at have Halen liggende i Gjødningen, er det meget at tilraade, ligesom i Holland, ikke alene at have en meget dyb Grebning med stærkt Fald til Afløb for Ajlen, men ogsaa at fastgjøre en stærk Snor i Loftet og i dennes nederste Ende at fastbinde Haledusken, saa at den kan hænge frit og uhindret, medens Koen staar, men holdes oppe i samme Højde, naar Koen lægger sig. — Paa nogle Gaarde paa Sjælland, hvorfra Mælken sælges til Kjøbenhavn, har man i mange Aar med Til- fredshed brugt at klippe Køerne paa Laarene og en Del af Bugen, saa at de blive mindre laadne og derfor lettere at holde rene. Klip- ningen udføres let med en lille, billig Maskinsax, hvoraf nogle Stykker kunne anskaffes af Andelsmælkerierne for at udlaanes til Andelshaverne. Foderets Indflydelse paa Mælkens Kvalitet er et Forhold, hvorom der i Aarenes Løb har været fremsat meget forskjellige Meninger. Nogle have tillagt Foderet' stor Betydning saa vel for Mælkens Fedme som for alle Mælkeriprodukternes Godhed, medens andre nu synes at mene, at det er temmelig ligegyldigt, hvorledes Køerne fodres. Forholdet er imidlertid her som i mange andre Tilfælde, at Folk ofte overse de Vanskeligheder, som de ikke selv have prøvet, eller som de nu ikke længere lide under. Sagen er ikke nær saa simpel, som den ved en løselig Betragtning nu synes at være. Man har i Aarenes Løb lært at undgaa mange Misgreb og ikke mindst Misbrug af Foderstoffer, og møjsommelig er der indvundet Erfaringer, der vel ere værd at give Agt paa.