Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
—. Rapskager og Hvedeklid bleve for dyre. 75 1. Klasse: Rapskager*), Hvedeklid, Havre, 2. — Byg, Palmekager, (Hvede), 3. — Rug, Hørfrøkager, (Ærter), hvorhos han angav, at man for Produktionen af fint Smør maatte helt undgaa Brugen af Foderstoffer af 3die Klasse, medens de af 1ste Klasse aldrig burde mangle i Foderet, og en Blanding af Foderstofferne i 1ste og 2den Klasse oftest gav et godt Resultat. — Rapskager gjør Smørret lindt og giver det en Aroma, skuffende lig Græssmørrets; men der maa dog ikke gives mere end 1 Pd., højest IV2—2 Pd. daglig pr. Ko, hvorimod Hvedeklid og Havre for Smørrets Kvalitets Skyld kunde anvendes uden Begrænsning. Endvidere lærte Professor Segelcke ligeledes, at Køerne skulde have godt Drikkevand, og at vedvarende, naturlige Græsgange paa Højbund ere særlig fortrinlige, hvorefter kommer god Agergræs- ning, medens lavtliggende, fugtige Enge give mindre gode Mælkeri- produkter. Halm er det daarligste Foder og giver tørt og tællet Smør. Godt Hø er meget bedre, men kræver dog i Reglen noget Tilskud af andre Foderstoffer og helst lidt Rapskager. Af Rod- frugter kunde Runkelroer og Gulerødder som Regel benyttes uden Fare, naar undtages den øverste, grønne Del af Gulerødderne, hvorimod Turnips og Rutabaga gav Smørret Afsmag, der kun for en Del kunde fjærnes ved Tilsætning af lidt Salpeter til Fløden. Man bør ikke nære nogen Tvivl om, at Professor Segelckes Iagttagelser vare rigtige paa den Tid og under de Forhold, hvor- under de bleve anstillede, og de bleve bekræftede i flere Aar af de mest erfarne Mælkerimænd. Gang efter Gang saa man Folk producere Smør af en daarlig Kvalitet, fordi de i Stedet for de anbefalede Foderstoffer anvendte Hørfrøkager, Hampefrøkager, Bomuldsfrøkager, Solsikkekager eller Jordnødkager. Snart lugtede eller smagte Smørret ligefrem af den anvendte Oliekage, eller Smørret blev saa blødt, at det hverken kunde kjærnes eller æltes paa almindelig Maade. Efterhaanden fik man dog fra forskjellig Side andre Erfaringer frem. Enkelte Landmænd vilde gjærne forøge Mælkeproduktionen, *) Det var først i Vinteren 1866—67, at Forbruget af Rapskager her i Landet steg til det Punkt, at Udførselen af danske Rapskager (til England og Skot- land) standsede.