Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
—.
Rapskager og Hvedeklid bleve for dyre. 75
1. Klasse: Rapskager*), Hvedeklid, Havre,
2. — Byg, Palmekager, (Hvede),
3. — Rug, Hørfrøkager, (Ærter),
hvorhos han angav, at man for Produktionen af fint Smør maatte
helt undgaa Brugen af Foderstoffer af 3die Klasse, medens de af
1ste Klasse aldrig burde mangle i Foderet, og en Blanding af
Foderstofferne i 1ste og 2den Klasse oftest gav et godt Resultat.
— Rapskager gjør Smørret lindt og giver det en Aroma, skuffende
lig Græssmørrets; men der maa dog ikke gives mere end 1 Pd.,
højest IV2—2 Pd. daglig pr. Ko, hvorimod Hvedeklid og Havre
for Smørrets Kvalitets Skyld kunde anvendes uden Begrænsning.
Endvidere lærte Professor Segelcke ligeledes, at Køerne skulde
have godt Drikkevand, og at vedvarende, naturlige Græsgange paa
Højbund ere særlig fortrinlige, hvorefter kommer god Agergræs-
ning, medens lavtliggende, fugtige Enge give mindre gode Mælkeri-
produkter. Halm er det daarligste Foder og giver tørt og tællet
Smør. Godt Hø er meget bedre, men kræver dog i Reglen noget
Tilskud af andre Foderstoffer og helst lidt Rapskager. Af Rod-
frugter kunde Runkelroer og Gulerødder som Regel benyttes uden
Fare, naar undtages den øverste, grønne Del af Gulerødderne,
hvorimod Turnips og Rutabaga gav Smørret Afsmag, der kun for
en Del kunde fjærnes ved Tilsætning af lidt Salpeter til Fløden.
Man bør ikke nære nogen Tvivl om, at Professor Segelckes
Iagttagelser vare rigtige paa den Tid og under de Forhold, hvor-
under de bleve anstillede, og de bleve bekræftede i flere Aar af
de mest erfarne Mælkerimænd. Gang efter Gang saa man Folk
producere Smør af en daarlig Kvalitet, fordi de i Stedet for de
anbefalede Foderstoffer anvendte Hørfrøkager, Hampefrøkager,
Bomuldsfrøkager, Solsikkekager eller Jordnødkager. Snart lugtede
eller smagte Smørret ligefrem af den anvendte Oliekage, eller
Smørret blev saa blødt, at det hverken kunde kjærnes eller æltes
paa almindelig Maade.
Efterhaanden fik man dog fra forskjellig Side andre Erfaringer
frem. Enkelte Landmænd vilde gjærne forøge Mælkeproduktionen,
*) Det var først i Vinteren 1866—67, at Forbruget af Rapskager her i Landet
steg til det Punkt, at Udførselen af danske Rapskager (til England og Skot-
land) standsede.