Mælkeribruget i Danmark

76 Køernes Fordøjelse maa holdes i Orden. men fandt de anbefalede Rapskager og Hvedeklid for dyre at anvende i større Mængde. De vidste, at det ikke kunde gaa an at kjøbe f. Ex. alene Solsikkekager eller Jordnødkager og give hver Ko 2—3—4 kg af en enkelt Slags af disse Kager om Dagen; men de vilde dog gjærne anvende en Del af de forholdsvis billige, særlig æggehviderige Oliekager ved Siden af de sukkerholdige Roer, som de i hvert Fald først paa Vinteren kunde give Køerne et Par Skjæpper af daglig. Saa prøvede man at give f. Ex. Vs kg Bomuldsfrøkager ved Siden af det reglementerede Foder af Raps- kager, Klid og Blandsæd, eller man ombyttede Halvdelen af de meget efterspurgte og derfor dyre Rapskager med samme Mængde af de billigere og mere æggehviderige Jordnødkager, og saaledes lykkedes det dog at tilfredsstille Smørhandleren med Smørrets Kvalitet. Saaledes fik man efterhaanden Erfaring for, at de foran nævnte Oliekager, som man tidligere havde anset for skadelige for Smør- rets Kvalitet, meget vel lod sig anvende, naar man kun iagttog ikke at give for mange Pund af en enkelt Slags, men at anvende smaa Mængder af flere forskjellige Slags, der vælges med Erfaring og Omhu, saaledes at Foderet faar en for Køernes Fordøjelse passende Sammensætning, og saaledes at Smørret faar en god Konsistens og ikke faar Afsmag efter noget enkelt Foderstof Men det varede dog en Del Aar, inden disse nyere Erfaringer vandt almindelig Anerkjendelse. Særlig i mange Mælkeriers Love fastholdt man adskillige Bestemmelser om, hvilke Foderstoffer der skulde bruges, og hvilke der ikke maatte benyttes eller dog kun i ringe Mængde, og mange ældre Mælkerifolk vare meget betænke- lige ved at fravige disse Bestemmelser, ikke alene af Hensyn til Smørrets Kvalitet, men fuldt saa meget, fordi man mente, at nogle Foderstoffer, saasom Palmekager, Kokuskager og den hjemme- avlede Sæd, gav fed Mælk, medens andre, saasom grøn Vikke- havre, Rodfrugter i synderlig Mængde, Mask og Bærme m. m., skulde give mager Mælk. Det viste sig imidlertid snart, særlig i de Mælkerier, hvor man efter 1886 var begyndt efter Docent Fjords Anvisning at af- regne Mælken efter dens Flødeprocent, at man trods Indkjøb af en hel Vognladning Palmekager dog ikke kunde forøge Mælkens Fedme. Og man blev lidt efter lidt opmærksom paa, at Foran-