Mælkeribruget i Danmark

Mælkens Fedme er afhængig af Koens Individualitet. 77 dringer i Foderet vel kunne give Forandringer i Mælkens Fedme, men at disse Forandringer som Regel tabe sig i Løbet af faa Dage, naar Køerne blive vante til det nye Foder, hvorimod det viste sig ved talrige Undersøgelser af Mælkens Fedme, at denne fortrinsvis er afhængig af Koens Individualitet, og at dernæst Afstanden fra Kælvningen, Huldet, Brunsten, den mere eller mindre omhyggelige Malkning, Ro, Uro eller Bevægelse, samt ogsaa Vejrligets og Varme- gradens Indflydelse har forholdsvis mere eller lige saa stor Betyd- ning for Mælkens Fedme som selve Foderet*). Rodfrugterne ere vel nok den Del af Foderet, hvorom der har været mest Uenighed. Nogle gjorde gjældende, at man burde dyrke Rodfrugter, fordi en Rodfrugtafgrøde giver mere Foder end en Kornafgrøde; andre sagde, at Roerne gave tynd Mælk og daar- ligt Smør, saa at der kun var ringe Udsigt til at faa ordentlig Betaling for det store Arbejde, de kræve, og særlig kunde Smør- handlerne om Efteraaret være meget strænge imod Smørret, som de sagde var bittert, roet, turnipset o. s. v. Ofte kunde endog Mælken være saa ildesmagende, at man daarlig kunde drikke den eller bruge Fløden til Kaffe, saa Landmændene ofte maatte ind- rømme, at Smørhandlerne havde Grund til at klage over Smørret. Det var først ved Docent Fjords Forsøg, at det blev almindelig anerkjendt, hvilken Værdi der bør tillægges Roerne, og at de give god Mælk, naar der blot sørges for, at Køernes Fordøjelse holdes i Orden, at Roerne ere friske, og at Mælken ikke forurenes i utilbørlig Grad. — Man lærte at skjelne mellem de mange for- skjellige Rodfrugter, at vælge gode Sorter og at opbevare dem Vinteren igjennem. Den løse, hvide Turnips, der er tilbøjelig til at raadne, og som derfor ofte om Efteraaret hurtig maatte opfodres i daarlig Tilstand, saa at Køerne bleve syge, og der blev en mod- bydelig Stank i Stalden, maatte vige for de faste, gule Turnips, der nu dyrkes, og ved Pasteuriseringen af Fløden fik man der- næst efter 1890 et virksomt Middel til at modarbejde og fjærne den daarlige Lugt og Smag. Nu er man saaledes i Hovedsagen kommen ud over de mange *) Som en særlig Undtagelse maa dog nævnes Valmuefrøkager, som synes at kunne foranledige, at Mælken i længere Tid vedbliver at være mager; men Forholdet er dog endnu saa lidt kjendt, at grundige Forsøg ville være ønske- lige for at faa Sagen belyst.