Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Mælkens Fedme er afhængig af Koens Individualitet.
77
dringer i Foderet vel kunne give Forandringer i Mælkens Fedme,
men at disse Forandringer som Regel tabe sig i Løbet af faa Dage,
naar Køerne blive vante til det nye Foder, hvorimod det viste sig
ved talrige Undersøgelser af Mælkens Fedme, at denne fortrinsvis
er afhængig af Koens Individualitet, og at dernæst Afstanden fra
Kælvningen, Huldet, Brunsten, den mere eller mindre omhyggelige
Malkning, Ro, Uro eller Bevægelse, samt ogsaa Vejrligets og Varme-
gradens Indflydelse har forholdsvis mere eller lige saa stor Betyd-
ning for Mælkens Fedme som selve Foderet*).
Rodfrugterne ere vel nok den Del af Foderet, hvorom der
har været mest Uenighed. Nogle gjorde gjældende, at man burde
dyrke Rodfrugter, fordi en Rodfrugtafgrøde giver mere Foder end
en Kornafgrøde; andre sagde, at Roerne gave tynd Mælk og daar-
ligt Smør, saa at der kun var ringe Udsigt til at faa ordentlig
Betaling for det store Arbejde, de kræve, og særlig kunde Smør-
handlerne om Efteraaret være meget strænge imod Smørret, som
de sagde var bittert, roet, turnipset o. s. v. Ofte kunde endog
Mælken være saa ildesmagende, at man daarlig kunde drikke den
eller bruge Fløden til Kaffe, saa Landmændene ofte maatte ind-
rømme, at Smørhandlerne havde Grund til at klage over Smørret.
Det var først ved Docent Fjords Forsøg, at det blev almindelig
anerkjendt, hvilken Værdi der bør tillægges Roerne, og at de give
god Mælk, naar der blot sørges for, at Køernes Fordøjelse holdes
i Orden, at Roerne ere friske, og at Mælken ikke forurenes i
utilbørlig Grad. — Man lærte at skjelne mellem de mange for-
skjellige Rodfrugter, at vælge gode Sorter og at opbevare dem
Vinteren igjennem. Den løse, hvide Turnips, der er tilbøjelig til at
raadne, og som derfor ofte om Efteraaret hurtig maatte opfodres
i daarlig Tilstand, saa at Køerne bleve syge, og der blev en mod-
bydelig Stank i Stalden, maatte vige for de faste, gule Turnips,
der nu dyrkes, og ved Pasteuriseringen af Fløden fik man der-
næst efter 1890 et virksomt Middel til at modarbejde og fjærne
den daarlige Lugt og Smag.
Nu er man saaledes i Hovedsagen kommen ud over de mange
*) Som en særlig Undtagelse maa dog nævnes Valmuefrøkager, som synes at
kunne foranledige, at Mælken i længere Tid vedbliver at være mager; men
Forholdet er dog endnu saa lidt kjendt, at grundige Forsøg ville være ønske-
lige for at faa Sagen belyst.