Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
78 Bomuldsfrøoliens Reaktion kan paavises i Mælkefedtet. Vanskeligheder, man tidligere havde med Foderets skadelige Ind- flydelse paa Mælken og Mælkeriprodukternes Kvalitet. Man har lært at undgaa Misbrugene af de forskjellige Foderstoffer, og man har lært, at der altid bør fodres saaledes, at Koernes For- døjelse holdes i Orden, og at deres Velbefindende bevares, at der bør være ren og frisk Luft i Stalden, at Mælken bør beskyttes mod Forurening og hurtig afkøles, samt at det betaler sig at fodre saa godt og regelmæssig Aaret rundt, at Koerne aldrig afmagres end mindre sulte eller lide Nød; men derfor maa man ikke glemme, at Foderet i ret væsentlig Grad har Indflydelse paa Mælken og Mælkeriprodukternes Kvalitet, og at Mælken er et ømtaaligt Produkt, der lige saa let optager Stank fra Gjødningen og Støv og Skimmelsporer fra Strøelsen som Røg fra vaade Tørv paa Ildstedet eller Lugt fra Kaal og andre Fødevarer i Spise- kammeret. Man maa erindre den store Forskjel, der er paa Smør fra Halm og Kartofler og frisk Græssmør; man kan hvert Aar, f. Ex. paa Læsø, faa Lejlighed til at erfare, at græsse Køerne paa Steder, hvor der er mange vildtvoxende Løg, faar Mælken en udpræget Løgsmag, og komme de til at gaa paa Marker, hvorfra Rapsen nylig er kørt hjem, vil Mælken ogsaa blive ildesmagende.— Gjøres der gjældende, at disse Forhold kun vedrøre Lugt og Smag, maa det paapeges, hvor iøjnefaldende det friske Græs giver Fløden og Smørret en gul Farve, og i hvor høj Grad Rapskager og Jord- nødkager paavirke Flødens Kjærningstemperatur og Smørrets Konsistens, samt ogsaa den interessante Kjendsgjerning, som Pro- fessor Stein*) først paaviste 1894, og som senere er bekræftet af udenlandske Kemikere**), at den for Bomuldsfrøolie karakteri- stiske Reaktion, der formentes at kunne tjene til at skjelne mellem Margarineblandinger og uforfalsket Smør, ikke kan benyttes i dette Øjemed, idet Reaktionen paa Bomuldsfrøolie kan paavises i Smør- fedtet allerede efter 3 Dages Fodring med 2 Pund Bomuldsfrø- kager pr. Ko. Prøvemalkning maa nævnes som et af de vigtigste Midler, der har været benyttet, til ved Udvalg af Moderkoerne at fremme *) Se „Tidsskrift for Landøkonomi“ femte Række, 13de Bind, S. 664. **) Se „Mælkeritidende“ 1898, S. 909—11.