Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
78
Bomuldsfrøoliens Reaktion kan paavises i Mælkefedtet.
Vanskeligheder, man tidligere havde med Foderets skadelige Ind-
flydelse paa Mælken og Mælkeriprodukternes Kvalitet. Man har
lært at undgaa Misbrugene af de forskjellige Foderstoffer, og
man har lært, at der altid bør fodres saaledes, at Koernes For-
døjelse holdes i Orden, og at deres Velbefindende bevares, at der
bør være ren og frisk Luft i Stalden, at Mælken bør beskyttes
mod Forurening og hurtig afkøles, samt at det betaler sig at
fodre saa godt og regelmæssig Aaret rundt, at Koerne aldrig
afmagres end mindre sulte eller lide Nød; men derfor maa man
ikke glemme, at Foderet i ret væsentlig Grad har Indflydelse paa
Mælken og Mælkeriprodukternes Kvalitet, og at Mælken er et
ømtaaligt Produkt, der lige saa let optager Stank fra Gjødningen
og Støv og Skimmelsporer fra Strøelsen som Røg fra vaade Tørv
paa Ildstedet eller Lugt fra Kaal og andre Fødevarer i Spise-
kammeret.
Man maa erindre den store Forskjel, der er paa Smør fra
Halm og Kartofler og frisk Græssmør; man kan hvert Aar, f. Ex.
paa Læsø, faa Lejlighed til at erfare, at græsse Køerne paa Steder,
hvor der er mange vildtvoxende Løg, faar Mælken en udpræget
Løgsmag, og komme de til at gaa paa Marker, hvorfra Rapsen
nylig er kørt hjem, vil Mælken ogsaa blive ildesmagende.— Gjøres
der gjældende, at disse Forhold kun vedrøre Lugt og Smag, maa
det paapeges, hvor iøjnefaldende det friske Græs giver Fløden og
Smørret en gul Farve, og i hvor høj Grad Rapskager og Jord-
nødkager paavirke Flødens Kjærningstemperatur og Smørrets
Konsistens, samt ogsaa den interessante Kjendsgjerning, som Pro-
fessor Stein*) først paaviste 1894, og som senere er bekræftet af
udenlandske Kemikere**), at den for Bomuldsfrøolie karakteri-
stiske Reaktion, der formentes at kunne tjene til at skjelne mellem
Margarineblandinger og uforfalsket Smør, ikke kan benyttes i dette
Øjemed, idet Reaktionen paa Bomuldsfrøolie kan paavises i Smør-
fedtet allerede efter 3 Dages Fodring med 2 Pund Bomuldsfrø-
kager pr. Ko.
Prøvemalkning maa nævnes som et af de vigtigste Midler,
der har været benyttet, til ved Udvalg af Moderkoerne at fremme
*) Se „Tidsskrift for Landøkonomi“ femte Række, 13de Bind, S. 664.
**) Se „Mælkeritidende“ 1898, S. 909—11.