Mælkeribruget i Danmark

80 Stigning i Køernes aarlige Mælkemængde? ydede Mælkemængde. Ved at sammenlægge disse for hele Aaret faas det aarlige Mælkeudbytte i Kilogram for den enkelte Ko*). Medens man tidligere havde sluttet sig til Koens Mælkeydelse ved at skjønne, hvor meget Koen gav i den bedste Malketid, blev man ved Prøvemalkningen hurtig opmærksom paa, at nogle Køer gave forholdsvis meget Mælk strax efter Kælvningen, men satte hurtig af paa Mælken og fik senere en lang Goldperiode, medens andre gave forholdsvis mindre Mælk strax, men vedbleve at give omtrent lige meget daglig gjennem et langt Tidsrum og vedbleve at malke indtil kort før Kælvningen, saa at Aarsudbyttet kunde blive ret anseligt og meget bedre end antaget. — Man kom saa- ledes først gjennem Prøvemalkningen til Kundskab om, hvor mange Pund Mælk den enkelte Ko havde givet i A arets Løb. De daarligste Malkere kunde med Sikkerhed paapeges og ved given Lejlighed udsættes af Besætningen, medens de bedste Mal- kere lige saa sikkert kunde paavises og fortrinsvis benyttes som Tillægskøer og Stamkøer, naar de iøvrigt fandtes at være sunde, velbyggede og trivelige Dyr. Stigningen i Mælkeudbyttet belyses ved Tallene i om- staaende Tabel, hvortil maa bemærkes, at Smørret jo altid kun hidrører fra en Del af Mælken, at der tidligere medgik mere Mælk til et Pund Smør, end Tilfældet er nu i de moderne Centrifuge- mælkerier, hvor Forbruget til 1 kg Smør kan sættes til 25Vs kg Mælk, samt endelig at der nu gaar en ret betydelig Mængde Mælk og Fløde til Byernes Forsyning, samtidig med at der paa Landet anvendes Sødmælk saavel til Husholdningsbrug som til Kalve og til Ost. Stigningen i det gjennemsnitlige Mælkeudbytte af Koerne ses saaledes at have været meget betydelig, men for den rette Vur- dering af disse Tal maa det erindres, at der tidligere var et stort Antal sultfodrede Køer, der kun gave meget lidt Mælk, og at der altid har været en stor Mængde Kvier og unge Køer, der meget nedbringe Gjennemsnitstallene for Mælkeudbyttet pr. Ko. *) Beregningen for at finde Aarsudbyttet af den enkelte Ko lettes ved først at sammentælle Mælkemængderne fra alle Prøvemalkningerne i Aarets Løb og derefter multiplicere den fundne Sum med 14, 10 eller 7, alt efter som der er holdt Prøvemalkning hver 14de, 10de eller 7de Dag.