Mælkens Fedme bør ogsaa undersøges. 81
Det gjennemsnitlige Aarsudbytte af alle Køer i Landet.
1844 Professor B. S. Jørgensen 500—750 kg Mælk
1864 Professor Segelcke 1150 kg Mælk (36,6 kg Smør)
1884 De første Andelsmælkerier en Drittel, c. 45—50 kg Smør
1888 Forstander la Cour 1750 kg Mælk
1898 B. Bøggild c. 2200 kg Mælk (66 kg Smør) (1898 var et godt Aar)
1903 Statistisk Bureau (Oplysninger tilvejebragte ved Kreaturtællingen li/i 1903) c. 2600 kg Mælk, hvoraf Andelshaverne leverede 2440 kg til Mælkeriet. Heraf kjærnedes c. 90 kg Smør, medens Resten af Mælken anvendtes direkte i Husholdninger, til Flødesalg, til Kalve og til Ost
1908 c. 2850 kg Mælk, hvoraf 2650 kg til Andelsmælkerierne.
Bedømmelsen af Køernes aarlige Ydelse bør imidlertid ikke
ske alene efter Mælkemængden; thi det er dog væsentligst, særlig
her i Danmark, Smørmængden, det kommer an paa, og en vis
Mængde Smør kan en Ko give ved at malke meget og mager
Mælk, men ogsaa ved at malke noget mindre, men federe Mælk.
Derfor har man allerede for mange Aar siden havt Øje for, at det
er lige saa vigtigt at kjende Mælkens Fedme som Mælkens Mængde,
og tillige bør man have Rede paa, hvor stort og kostbart et Foder
Koen fortærer for at producere den bestemte Mængde Mælk og
Smør; men man har ikke kunnet faa den nødvendige Kontrol
udført med de enkelte Køers Produktion, fordi man har savnet
et hensigtsmæssigt Apparat til Bestemmelse af Mælkens Fedme.
Gaardejer N. Jacobsen, Andkjær ved Odder, konstruerede
1873 en Prøvekjærne for Bestemmelse af Smørmængden i de for-
skjellige Prøver Mælk; men den var, ligesom det 1880 af Pro-
Bøggild : Mælkeribruget.
6