Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
82 Man savnede et praktisk Fedtbestemmelsesapparat. fessor Soxhlet i Munchen konstruerede Apparat til Bestemmelse af Mælkens Fedtprocent, noget for vanskelig at arbejde med *). — Da Docent Fjord 1886 indførte Mælkens Afregning efter Fløde- procent, fik jo efterhaanden mange Husmænd, der vare Andels- havere i forskjellige Mælkerier, Mælken betalt efter Smørværdien, og dette ansporede i høj Grad til ogsaa at undersøge de enkelte Køers Mælk hos de større Andelshavere. Det blev prøvet hist og her; men det var vanskeligt at faa Sagen gjennemført, og et fyldestgjørende og opmuntrende Resultat naaedes, saa vidt det er Offentligheden bekjendt, kun et -eneste Sted, nemlig paa Andels- mælkeriet Kildebrønd**) ved Høng i Holbæk Amt, hvor Bestyrer Hansen ved Hjælp af Fjords Kontrolapparat allerede 1892 under- søgte de enkelte Køers Mælk fra 14 Andelshavere og offentlig- gjorde det første Aarsregnskab med Angivelse af Mælke-, Smør- og Fodermængde i Mælkeritidende 1894 S. 37—40. Dette Regnskab vakte stor Opsigt, og da samtidig Gerbers Apparat var bleven bragt i Handelen og havde vist sig formaalstjenlig at anvende omkring paa Gaardene, kom der snart et bedre System i Arbejdet. Kontrolforeninger kom derefter hurtig i Gang i alle Landets Egne. Den første blev oprettet i Vejens Omegn 1895, hvor For- *) Disse Apparater skulle, ligesom flere andre, senere nærmere omtales og af bildes i Afsnittet om „Undersøgelse af Mælkens FedtmængdeJ »») Den 16de Juli 1892 holdt jeg Foredrag paa Kildebrønd Andelsmælkeri om, hvorledes Mælkens Undersøgelse kunde anstilles, hvorledes Beregningerne og Bogføringen skulde udføres, og hvilke Fordringer der burde stilles til Stamkøerne og til Regnskabets Nøjagtighed. Samme Dag blev Foreningen stiftet, medens der først mere end et Aar senere blev anskaffet en Tyr, hvorefter Kontrolforeningen blev til Kildebrønd Kvægavlsforening (se Kon- sulentberetningen 1896 S. 41). Og 7de og 8de Novbr. 1892 var jeg paa Gjel- skov og forklarede Arbejdet i Kildebrønd Kvægavlsforening samt drøftede med Forp. Syberg det kommende Arbejde i den fynske Konkurrence, som begyndte 1ste Oktbr. 1894. — Se endvidere: Jerseykøer og Mælkens Kvalitet, „Ugeskrift for Landmænd“ 1886 II S. 131 —135; Mælkens Kvalitet og Ud- valg af Stamkøer, „Vort Landbrug" 1888 S. 795—801; Fed og mager Mælk, „Mælkeritidende" 1890 S. 251—262; Jersey køer og Mælkens Kvalitet, „Lom- mebog for Mejerister" 1891 S. 132—137; Mælkens Fedme og Udvalg af Stamkøer, „Ugeskrift for Landmænd" 1892 I S. 4—8; Mælkebogen, Bog- anmeldelse i „Mælkeritidende* 1892 S. 277, og Smørregnskab for enkelte Køer, Boganmeldelse i „Ugeskrift for Landmænd" 1895 S. 517.