Mælkeribruget i Danmark

84 De kontrollerede Køers Aarsudbytte. til Husdyravlens og Husdyrbrugets eninger modtage Statstilskud, naar de Fig. 40. En Flaskekasse, af Træ med galv. Jærnhanke til 50 Prøveflasker. Fremme kunne Kontrolfor- omfatte mindst 10 Medlem- mer og have et Koantal af mindst 200. Statstilskudet for 1913—1914 var 120,000 Kr. Som Exempel paa et Re- sultat af en Aarsopgjørelse kan det nævnes, at Gjen- nemsnittet for alle Køer (undtagen Jerseykøer) i de fynske Kontrolforeninger i 1912—13, ialt 38620 Køer, var 3560 kg Mælk med 3,56 pCt. Fedt, svarende til 141,o kg Smør, medens det gjennemsnitlige Foderforbrug var 2840 F. E. De bedste Køer kan af 100 Foderenheder give 8—10 kg Smør, saa at Foderet til 1 kg Smør kun koster 100—130 Øre, medens andre Køer kunne æde for 4 Kr. pr. kg Smør, de give. — Disse sidste ere slemme „Rotter“ at have i Stalden, og at faa dem udryddede af Besætningerne er Kontrolforeningernes vig- tigste Maal. Smørmængden beregnes efter Formlen (pCt. Fedt 0,15) X ~zz~, hvorved 86 findes Antallet af kg Smør af 100 kg Mælk. — Ved Beregningen af den samlede Fodermængde til hver Ko har man længe regnet 1 kg hjemmeavlet Korn, Klid eller Majs til samme Foderværdi som 1 kg af de forskjellige Oliekager; men jo mere Forbruget af Oliekager er tiltaget, desto nødvendigere er det at tage Hensyn til, at de nu mest benyttede Oliekager ere af større Næringsværdi end samme Vægt Korn. — Nogle Steder regnes nu 75 eller 80 kg Oliekager lig 100 kg Korn, og ligeledes begynder man nu, mere end tidligere, at tage Hensyn til de for- skjellige Rodfrugters forskjellige Tørstofindhold. Forstander Svendsen, Tune, fore- slog i 1904 følgende Tal for Værdiberegningen af Foderet til Malkekøer, idet fremdeles 1 kg Korn (Blandsæd) benyttes som Enhed: s/t kg Jordnødkager s/i — Bomuldsfrøkager s/t — Sesamkager 5/ø — Solsikkekager 5/e — Rapskager 5/ø — Hampefrøkager 1 kg Kokuskager 1 — Palmekager 2 — Hvedeklid 3 — Maltspirer 4 — Korn (Blandsæd) 1 — Melassefoder