Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
Foderets Beregning efter Foderenheder. 85 9 kg Runkelroer 9 — Gulerødder 9 — Kaalroer 12 — Turnips 2 kg Kløverhø 2Vz — Enghø 4 — Halm 9 — Grøntfoder. Denne Beregningsmaade har dog langtfra været benyttet i alle Kontrol- foreninger. Mange Steder har man benyttet et Kilogram blandet Kraftfoder som Enhed, den saakaldte „store Foderenhed“, medens man har kaldt 1 kg Sæd „den lille Foder enhed* og netop nu (i 1915) drøftes Ønskeligheden af at faa en ensartet Beregningsmaade i alle Kontrolforeninger. — Vanskeligst er det dog at enes om Vurderingen af en Græsdag. Man har forsøgt ved hver Kontrollering at værdsætte Græsset efter Assistentens og Ejerens Skjøn, eller mere almindelig har man ud fra Mælkemængden søgt at regne sig til en Værdi for Græsset. Man har f. Ex. bogført en Græsdag til en Goldko til 4,5 F E., medens en Græs- dag til en malkende Ko bogføres til 4 F E som Vedligeholdelsesfoder —|— 1 F E for hver 4 kg Mælk dog ikke over 9 F E daglig, og samtidig har et muligt Til- skud af Kraftfoder været bogført for sig og fradraget Græsset med fuld Værdi. — Det er tvivlsomt, om der kan findes en Beregning, hvormed alle kunne føle sig tilfredse. Hvor man ved Siden af Foderet inddrager „Driftsudgifterne* i Regnskabet, beregnes de nu i Almindelighed til 80 Kr. pr. Ko pr. Aar.