Mælkens fysiske Egenskaber.
Mælkens Farve er oftest hvid med forskjellig Overgang i
gul, rødlig eller blaalig Retning. Saavidt det hidtil er kjendt, er
Gedemælk altid nærmest fuldstændig hvid under alle Forhold, og
tilnærmelsesvis gjælder det samme om Faaremælk. — Komælks
Farve er derimod meget variabel. Raamælk, der senere nærmere
skal omtales, er strax ved Kælvningen oftest rød, hvilken Farve
Koens Mælk vedbliver at have i aftagende Grad i nogle Dage. —
Iagttages Mælken fra hver enkelt af et større Antal Køer, bliver
man ofte opmærksom paa, at Farven kan variere meget fra blaalig-
hvid til henimod citrongul, og særlig maa bemærkes, at Mælken
fra Køer, der atter nærme sig Kælvningen, kan tiltage stærkt i
Farven og blive gul, undertiden endog rødlig-gul.
Bønderne paa Øen Jersey, i Kanalen mellem England og
Frankrig, have i Aarhundreder lagt Vægt paa at faa Mælken saa
gul som muligt. Derfor have de fortrinsvis lagt til efter de Køer,
der gave den mest gule Mælk, hvilket, de tidligere mente, stod i
et vist Forhold til den mere eller mindre gule Farve af de tyndt
behaarede Dele af Huden, det indvendige af Ørerne, Yveret, Inder-
siden af Laarene, Halespidsen o. s. v., og de have opnaaet, at det
nu er blevet en for deres Race karakteristisk Egenskab at give
mere gul Mælk end noget som helst andet Kvæg; men ogsaa
indenfor Jerseyracen kan der være stor Forskel paa de enkelte
Køers Mælk.
At Mælkens Farve paavirkes af Koens Foder, godtgjøres ved
mange Erfaringer. Særlig maa det fremhæves, hvilken stor For-
skjel, der kan være i Farven paa Mælk og Produkterne deraf,
hvor Køerne have staaet paa simpelt Vinterfoder, væsentlig Halm