Mælkeribruget i Danmark

Fløde er „særlig fedtrig Mælk“. 87 og lidt Korn og Klid eller lidt Kartofler, og derefter komme paa frodig Græsning. Endvidere maa det paapeges, at nogle Rodfrugter, særlig visse Runkelroer, om Vinteren kunne give Mælken en Farve næsten lige saa gul som Græs om Sommeren. — I Alminde- lighed yndes det, at Mælk og Fløde, Smør og Ost ere gule, hvilket fra gammel Tid af betragtes som Tegn paa, at Foderet har været Græs eller andet Grøntfoder, og derfor har man ikke alene for længst indført at farve Smørret og Osten, men i mange større Byer f. Ex. i London ser man ogsaa af og til, at Mælkehandlere have sat Farve til Mælk og Fløde, hvorved de søge at bibringe Publikum en Forestilling om, at Mælken er af en bedre Beskaffen- hed, end Tilfældet er, og tilmed søge de derved at give det Ud- seende af, at Mælken hidrører fra det nu blandt Englændere og Amerikanere meget yndede Jerseykvæg. Lader man nymalket Mælk staa rolig hen i et højt, hvidt og klart Glas, vil man snart se, at der foroven danner sig et Lag af en særegen Beskaffenhed. Der er foregaaet en Afsætning af Fløde. — Ofte tales der om Fløde, som om det var en fra Mælk for- skjellig Vædske, der havde været indblandet i og atter var udskilt af Mælken; men saaledes forholder det sig ikke. Fløde er „fed Mælk“ eller rettere sagt „særlig fedtrig Mælk“, og den forskjellige Farve skyldes fortrinsvis den Omstændighed, at Mælkens gullige Farvestof følger Fedtet saavel ved Afsætningen af Fløden som ved Tilberedningen af Smør og Ost. Betragtes den nymalkede Mælk med det blotte Øje, synes den at være en ensartet, uigennemsigtig Vædske, — at dette imid- lertid ikke er Tilfældet, viser sig, saa snart man undersøger en Draabe nymalket Mælk ved Hjælp af Mikroskopet (se Fig. 41). Da finder man, at Mælken bestaar af en klar Vædske, som er opfyldt af en Mængde smaa Kugler, — det er, hvad Kemikerne kalde en Emulsion. Vædsken kalder man Serum. Kuglerne kalder man enten Mælkekugler eller Fedtkugler. At Mælken havde en saadan fysisk Bygning, blev allerede iagttaget 1697 af den hollandske Naturforsker Leeuwenhoek. Han siger strax, at det er Fedtkugler; men der gik dog 150 Aar, inden man blev enig om, hvorvidt det var Fedtkugler, man saa, eller ikke. — Fedtkuglernes Størrelse er saa ringe, at man har Vanskelighed ved at gjøre sig et Begreb derom; men man ser let ved Mikroskopets Hjælp, at de ere af