88
Fedtkugler i Mælk.
forskjellig Størrelse endog i samme Prøve Mælk. — Tyskeren
Professor Fleischmann fandt ved Maaling under Mikroskopet, at
Fedtkuglernes Diameter (Tværmaal) vexlede mellem O,oioo og
O,ooi6 mm. Den danske Læge Dr. med. Chr. Bohr offentliggjorde
1880 i sin Doktordisputats, Studier over Mælk, at han havde
fundet Fleischmanns Angivelser at være for høje, fordi en Lysreflex
gjorde, at Fedtkug-
lerne saa større ud,
end de virkelig vare.
Bohr angiver at have
fundet Fedtkugler-
nes Diameter i frisk
Komælk som Regel
varierende mellem
O,oo63 og 0,Goon mm,
og endvidere, at 1
mm3 Mælk indehol-
der fra 2,6 til 11,7
Millioner Fedtkug-
ler, hvilket er det
samme som 58 Mil-
lioner i en Kubik-
linie, og dog udgjør
Fedtkuglerne kun
V25 af Mælken. Og
den ved en af
de nordamerikanske
Forsøgsstationer ansatte norske Kemiker, Woll, paaviste 1892, at
efterhaanden som en Ko bliver gammelmalkende, aftager Fedt-
kuglernes Størrelse, medens deres Antal tiltager stærkt.
Angaaende selve Fedtkuglernes Bygning har der været frem-
sat forskjellige Anskuelser, nemlig:
1) at de ere omgivne af en fast Hinde (af Kasein?),
2) at Mælken er en Emulsion, Fedtkuglerne slet og ret Fedt-
draaber,
3) at Fedtkuglerne ere omgivne, ikke af en virkelig Hinde,
men af en fortættet Serumatmosphære, eller af en „Slim-
membran".