Mælkeribruget i Danmark

Flødeafsætning. 91 af Mælk kunde vexle i kjendelig Grad (fra 0,996 til 0,936, altsaa en Variation af O,oe) og „det finder ikke alene Sted for Mælk fra forskjellige enkelte Køer; men ogsaa naar man undersøger Smør- prøver fra store Mælkerier, er Forskjellen mellem Vægtfylderne betydeligt Forandring i Lufttrykket (Barometerhøjden) kan muligvis have Indflydelse paa Flødeafsætningens Hurtighed. Størst Betydning i saa Henseende synes dog Fedtkuglernes Størrelse at have. Som ovenfor berørt er det langtfra, at Fedtkuglerne ere lige store; og hvis man prøver Mælken fra forskjellige Dyr, saa kan Forskjellen variere ikke saa lidt. Jerseykøers Mælk indeholder en overvejende Mængde meget store Fedtkugler, og den er meget villig til at bære Fløden op og let at kjærne Smør af. — Tager man almindelig Fløde, afsat ved rolig Henstand, under Mikroskopet, saa finder man deri flest store Fedtkugler, medens den skummede Mælk indeholder fortrinsvis smaa. — Forholdet er ikke vanskeligt at forstaa, for hvem der kjender Fysikkens Love. — Bevægelses- mængden tiltager med Størrelsen, men i et hurtigere Forhold end Modstanden, og derfor have de smaa Fedtkugler vanskelig ved at komme op. Opdriften stiger efter 3die Potens af Diameteren, Modstanden kun efter 2den Potens. — Aarsagen til, at der allige- vel er en Del smaa Fedtkugler i Fløden, er, at de smaa Fedt- kugler, som fra Begyndelsen ere i de øverste Lag, have let ved at komme op, og en Del ville de store ligesom bære op. At der er store Fedtkugler i den skummede Mælk er vanskeligere at forstaa, muligvis beroer dette paa afvigende Forhold ved Mælke- vædskens Flydenhed eller ved Mælkens Vedhængenhed. Betydningen af Fedtkuglernes forskjellige Størrelse for Fløde- afsætningens Ufuldstændighed belyses smukt ved den saakaldte homogeniserede Mælk, hvorved forstaas Mælk, der helt igjennem og vedvarende er homogen, det vil sige ensartet, af nøjagtig samme Fedme. — For at faa Mælk til at lade være med at afsætte Fløde og vedblive at være fuldkommen lige saa fed gjennem hele sin Masse som frisk nymalket Mælk har en Franskmand, Julien, 1892 og senere den franske Ingeniør, Gaulin, omtrent ved Aar 1900 fundet paa rent mekanisk at knuse alle de større Fedtkugler, saa Mælken uden at miste noget af sin Fedme kommer til at inde- holde alene ganske smaa Fedtkugler, saa smaa at de ikke have