Mælkeribruget i Danmark

90 Fedtkuglerne gjøre Mælken uigjennemsigtig. fremstilles ved fortsat Centrifugering, er ogsaa uigjennemsigtig* **)). — Først ved Filtrering gjennem Porcelainsfilter ved Hjælp af en Kviksølvluftpumpe har jeg i Prof. Duclaux’s Laboratorium set et fuldstændig vandklart Filtrat, medens der paa Filtret sad en hvid Masse, væsentlig bestaaende af Fedtet og noget Kasein, der havde været opkvældet i Mælken. Flødeafsætningen skyldes Forskjellen mellem Mælkevædskens og Fedtkuglernes Vægtfylde. — Et Stofs Vægtfylde (eller et Legemes specifikke Vægt) er Forholdet imellem Legemets Vægt og Vægten af et lige saa stort Rumfang Vand (destilleret, ved 4 °) " '■'). — Og jo større Forskjellen mellem de to Vægtfylder er, desto hurtigere vil Flødeafsætningen i Almindelighed foregaa. — Gjennemsnitlig vil Vægtfylden af Mælkevædsken og Fedtkuglerne forholde sig omtrent som 11 til 10; men dette Forhold kan forandre sig, der- ved at Fedtkuglernes Vægtfylde forandrer sig eller ved Forandring af Mælkevædskens Vægtfylde eller ved Forandring af begge sam- tidig. — Mælkevædskens Vægtfylde kan variere efter Indholdet af Vand, Kasein, Mælkesukker, Askebestanddele o. s. v. — Fedtkug- lernes Sammensætning kan ogsaa vexle ret betydeligt. — En Tysker, Schrøder, siges at have fundet, at de store Fedtkugler ere anderledes sammensatte end de smaa***). Men Dr. med. Bohr har ogsaa anstillet Undersøgelser desangaaende, og han fandt, at der ikke var nogen Forskjel i Vægtfylden af de store og de smaa Fedtkugler (Fedt fremstillet af Fløde, Sødmælk og skummet Mælk), men at Vægtfylden****) af Fedtet fra forskjellige Prøver *) Heraf fremgaar, at Mælkens hvide Farve i det mindste til Dels skyldes Kaseinet, hvilket Hammarsten ogsaa har paavist ved til en næsten vand- klar Kaseinopløsning at sætte en meget ringe Mængde Chlorcalcium, hvor- ved Opløsningen bliver fuldstændig mælkehvid. **) En anden Forklaring er denne: Vægtfylde er Vægten af 1 Rumenhed af Legemet; Legemets Rumfang maales da i Cubikcentimeter, Vægten i Gram. Derved falde de to Forklaringer sammen; thi 1 cm3 Vand ved 4° vejer nøjagtig 1 g. Jo højere Varmegrad et Legeme har, desto mindre er i Reglen dets Vægtfylde, fordi dets Rumfang i Reglen er større. ***) Dr. E. Gutzeit i Konigsberg offentliggjorde i 1895 en omfangsrig Under- søgelse, ifølge hvilken der hverken i fysisk eller kemisk Henseende er Forskjel mellem de store og de smaa Fedtkugler. ****) Den norske Kemiker Werenskiold angiver i „Aarsberetning angaaende de offentlige Foranstaltninger til Landbrugets Fremme“ 1899 Smørfedtets Vægtfylde til 0,865—0,øi2.