Mælkeribruget i Danmark

94 Mælkens Vedhængenhed. paa enhver Gjenstand, særlig naar denne er tør, der kommer i Berøring med Mælken, og det gjælder baade Træ, Metal og Glas, ikke at tale om Klæder, Mennesker eller Dyrs Hud o. s. v. Herpaa beror for en Del Vanskeligheden ved Renholdelsen af Mælkeri- Fig. 42. Flødemaaler, c. halv naturlig Størrelse. Mælk og Fløde. inventar m. m. Mælkens Vedhængenhed synes at forøges med Fedtholdigheden. Fløde hænger ved i højere Grad end Mælk, hvilket muligvis tildels hidrører fra Flødens større Tykflydenhed. Og Hænderne blive mere „klistrede" af nymalket Mælk end af skummet Mælk. — I Praxis er det almindelig kjendt, at vil man have et Papirs- mærke til at hænge fast paa en Transport- spand, behøver man kun at fugte Papir- strimlen med „sød Mælk" og benytte dette som Klister, hvorimod „skummet Mælk ikke holder." — Lignende Forhold gjøre sig gjældende ved Mælks og Flødes Skum- dannelse. Som andre æggehvideholdige Vædsker er Mælk tilbøjelig til at „skum- me", naar Luft indpiskes; men Flødeskum „falder ikke“ saa let som Mælkeskum. I Konditorier maa til „Piskefløde" anvendes fed Fløde, og i Centrifugemælkerierne ser man daglig, at baade Fløde og skummet Mælk bære meget Skum op; man føler Ulempen ved, at „Flødeskum ikke vil falde," og man ved, at ved Opvarmning udrøres det lettest. — Jo mere fedtrig Mælken og Fløden er, desto større er Tykflydenheden, og dennes Tiltagen synes det særligt at skyldes, at Vedhængenheden og Evnen til at holde Skummet tiltager med Fedtholdigheden i Som ovenfor nævnt have Fedtkuglerne en mindre Vægtfylde end Mælkevædsken, hvilket foranlediger, at den største Del af Fedtkuglerne ved rolig Henstand af Mælken stige op i den øverste Del af Mælkesøjlen, og dér dannes saa Fløden, samtidig med at