Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
100 LuftmMre. ihemistt renset, for at det ved fremmede Deles Iblandcn ikke sial være lettere end det, der muligen er anvendt til ct andet Barometer, hvormed vi ville sammenligne vort. Endeligcn maa det lufttomme Rum være aldeles frit saavel for Dampe som for Luft, og, da Qvikselvet stedse har nogen Fugtighed ved sig, maa det udkoges i selve Barometerroret. Ville vi anvende Barometret til Hsidemaalinger, da maa det med Lethed og uden at beskadiges kunne flyttes fra eet Sted til et andet. Barometre, hvorved dette Formaal op, naaes, kaldes Reisebarometre; de etc enten Kapselbarometre eller Hcevertbarometre; Qviksylvet maa, førend Barometeret flyttes, drives op i det lufttomme Rsr, saa at det fylder dette aldeles og Barometret derpaa vendes om, og i denne omvendte Stilling transporteres. Man har mange forsijelligc Indret- ninger as Reisebarometre. Beqvemmest turde maastce Engle- field'S Reisebarometer være, hvoraf en kort Beskrivelse haves j ørsteds Naturlære 2dct Opl. S. 328; dette er indfattet i sit Stativ saaledes, at man kan fore det som en Stok. Ved Rcisebaromctrene, ligesom ved ethvert andet nøjagtigt Baro- meter, findes endvidere en Varmemaaler eller et Thermometer, der angiver Temperaturen as Qviksslvsoilcn; da Varmen nem- lig udvider Qviksylvssilen, uden at forandre dens Vægt, ind- see vi, at med lige Lufttryk, vil en varmere Qviksolvsoile være længere eud den koldere, saa at en Rettelse maa anvendes formedelst Qviksolvets Temperatur, der altsaa ved enhver Ba- rometer-Iagttagelse neiagtigen bor aflæses. Da Luften fortyndes, jo mere vi hæve os over Havets Overflade, vil ogsaa Len noget betydelig Høide Opholdet blive vanskeligt, da Aandedraget besvceres ved Luftens Fortyndning. Allerede naar Lufttrykket er kun halvt mod det sædvanlige, eller kun formaner at bære en 14 Tommer hsi Qviks-lv- soile, hvilket svarer til en Høide af omtrent | Miil, bliver Indaandningen næsten umulig; vi kunne altsaa ikke naae til Atmospheerens Greendser, selv om vi kunde hæve os til en kommer ned i Luftpumpen, da dette vilde forene eller amalgamere sig med Messinget og saaledes fordærve Luftpumpen aldeles.