Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
Regn, Sim, Taage, Dug. 105 afhængige af Styrken og Heftigheden af Vindene, som øg af Lnftelektricitæten. Naar en saadan Forandring 1 Atmosphcercn finder Sted, at dens Tæthed formindsics, vil den vcere mindre istand til at bære Qviksslvct i Lufttrykmaaleren, og den vil ogsaa være mindre istand til at bære de vandagtige Dampe, Skyer og hvad ellers maatte sv-mme i Luften; sølgeligen maae disse dale, og, dersom Skyerne komme i nær Bersrelse nok, saa at Draa- ber dannes, saa opstaaer Regn, eller, hvis det er koldt, Snee. Dette forklarer saaledes Brugen af Lufttrykmaaleren som Veir- glas, og viser hvorfor flet Veir kan ventes, naar Qviksolvet falder, og det modsatte, naar det stiger. Regn synes derfor !kke at være andet end cn Tilbagevenden af idet Vand, som tilforn er fordampet, og, efterdi Bjerge formedelst deres Til- trækningskraft trække Skyerne til sig, saa er Regnsiyl langt heftigere og hyppigere i Bjergegnene end i det stade Land. Da den jøvre Deel af Luften stedse er koldere, end den nedre, vil der paa Toppen af Bjergene falde Snee, og, af samme Grund, naar Vauddraabcrnc fortættes saa holt oppe i Luften, at de fryse, ville de falde paa Iorden, endogsaa om Som- meren, i Skikkelse af Zagel; medens derimod Snee er Vand- draabcr, frosne langt nærmere Jordens Overflade, da de ellers ikke vilde beholde den fine Chrystalform, som de almin- delige» have. Man kan let undersøge denne ved at lade nogle Smaaflokker falde paa sort Klæde, og derpaa betragte dem med et Forstørrelsesglas. Taage er cn Skye, der ligger paa Jordens Overflade og i Almindelighed bestaaer af Vanddampe, blandede med Dug, men som er saa teet og tung, at den ikke kan hceve sig i Luften. Dug har man forhen almiudeligen anseet som cn Fortætning af den Vanddamp, der tilforn har været ud, dunstet; men man har siden opdaget, og Dr. Wells har paa en sindrig Maade godtgjort, at Dug ikke falder, som man almindelige« har troet, men foraarsages ved Fortætnin- gen as Dampene just i det -Pieblik, de opstige. Thi, M Jorden er om Dagen tilstrækkelige» opvarmet til at dampe, og er en flet Varmeleder, vil den beholde sin Varme langt