Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
110
Lusttryklcrre.
Sammentrykniugspumpen. Ved at være forsynet med flere
Kolber, og ved at Bindbossen har forskjellige andre Indrctnrn-
ger, som her ville blive for vidtløftige at beskrive, staffer den
samme Bcqvemmelighed og Kraft som de sædvanlige Ildgevee-
rer, ihvorvel den naturligviis formedelst den sammensatte Me-
chanisme bliver kostbarere. Man har ogsaa Vindboöser, hvor
Windkammeret dannes ved at Bøsseløbet stikkes i et videre
Ror, imellem hvilke Luften sammentrykkes.
Naar Lnftcn scettes paa een eller anden Maade i Bevæ,
vcegelse, opstaaer Vind, og, stjondt mange Ztarsager kunne frem-
bringe en saadan Bevægelse, saa ere dog Varmeforandringerne
den væsentligste. Thi, efterdi alle Legemer udvide sig ved Var,
men (Side 12), saa at deres Dele komme længere fra hinan-
dcn, maa ophedet Luft blive lettere end kold og felgcligen stige
r Betret ved denv større Lethed. Saaledes stiger Rogen op r
Skorstenen, fordi den er blandet med opvarmet Luft, og Luft,
Met bringes ligeledes til at stige, ved at den opvarmede Lnft
er lettere end den koldere.
Da Luftseiladsen horer til Lufttryklæren, ville vi her
nærmere betragte Luftflibet, og den dermed forbundne Lnftbal,
lon, der kan bringes til at stige paa to aldeles forsijellige
Maader. Enten fortynde vi Luften i Ballonen ved Varme,
og have da det Slags Lnftmasiiner, som efter deres Opfindere
Brødrene Montgolfier, kaldes Montgolfierer, eller ogsaa fylde
vi Ballonen med en Luft, der er lettere end den atmosphæri-
ske Luft, nemlig Vnndstofgas eller BrindlUft, en saadan Bal-
lon kaldes efter den franste Physiker Charles, der angav
denne, en Charliere. Montgolfieren forfcerdiges i Zllmindelig-
hed af Lærred eller vel ogsaa nf Papiir og gives omtrent
Skikkelse nf en Kugle, forneden anbringes en Ild, som op-
heder Luften, hvormed Ballonen kun omtrent indtil | har været
fyldt, og da bctine indesluttede Lnft udvider sig, saa udspiles
Ballonen; den udfylder saaledes et Rum, som, hvis det var
fyldt med sædvanlig Lnft, vilde være 3 Gange tungere end den
opvarmede Luft nu er, vi kunne altsaa endnu tilfoie Lærredet
eller Papiret, hvoraf den varme Luft indcflnttes, eller hvoraf
Ballonen er dannet, ja endog Risten eller Apparaten, hvori II-