Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
110 Lusttryklcrre. Sammentrykniugspumpen. Ved at være forsynet med flere Kolber, og ved at Bindbossen har forskjellige andre Indrctnrn- ger, som her ville blive for vidtløftige at beskrive, staffer den samme Bcqvemmelighed og Kraft som de sædvanlige Ildgevee- rer, ihvorvel den naturligviis formedelst den sammensatte Me- chanisme bliver kostbarere. Man har ogsaa Vindboöser, hvor Windkammeret dannes ved at Bøsseløbet stikkes i et videre Ror, imellem hvilke Luften sammentrykkes. Naar Lnftcn scettes paa een eller anden Maade i Bevæ, vcegelse, opstaaer Vind, og, stjondt mange Ztarsager kunne frem- bringe en saadan Bevægelse, saa ere dog Varmeforandringerne den væsentligste. Thi, efterdi alle Legemer udvide sig ved Var, men (Side 12), saa at deres Dele komme længere fra hinan- dcn, maa ophedet Luft blive lettere end kold og felgcligen stige r Betret ved denv større Lethed. Saaledes stiger Rogen op r Skorstenen, fordi den er blandet med opvarmet Luft, og Luft, Met bringes ligeledes til at stige, ved at den opvarmede Lnft er lettere end den koldere. Da Luftseiladsen horer til Lufttryklæren, ville vi her nærmere betragte Luftflibet, og den dermed forbundne Lnftbal, lon, der kan bringes til at stige paa to aldeles forsijellige Maader. Enten fortynde vi Luften i Ballonen ved Varme, og have da det Slags Lnftmasiiner, som efter deres Opfindere Brødrene Montgolfier, kaldes Montgolfierer, eller ogsaa fylde vi Ballonen med en Luft, der er lettere end den atmosphæri- ske Luft, nemlig Vnndstofgas eller BrindlUft, en saadan Bal- lon kaldes efter den franste Physiker Charles, der angav denne, en Charliere. Montgolfieren forfcerdiges i Zllmindelig- hed af Lærred eller vel ogsaa nf Papiir og gives omtrent Skikkelse nf en Kugle, forneden anbringes en Ild, som op- heder Luften, hvormed Ballonen kun omtrent indtil | har været fyldt, og da bctine indesluttede Lnft udvider sig, saa udspiles Ballonen; den udfylder saaledes et Rum, som, hvis det var fyldt med sædvanlig Lnft, vilde være 3 Gange tungere end den opvarmede Luft nu er, vi kunne altsaa endnu tilfoie Lærredet eller Papiret, hvoraf den varme Luft indcflnttes, eller hvoraf Ballonen er dannet, ja endog Risten eller Apparaten, hvori II-