Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

112 Lusttryklcere. nie kun er et Par Alen, til at stige; ligeledes kan til Char- tieren anvendes ben Hud, man faaer, nnar Faarene fode, eller ogsaa den saakaldte Guldflagerhud, der beredcs af Oxcns Tyk^ tarm; en saadan af Guldflagerhud forfeerdigct Kugle kan endog gjorcs af en Tvcerlinie kun 6 Tommer stor, og af den anden Hnd endnu mindre. De Luftreiser, som iscer strax efter Luftstibets Opfindelse (1783) hyppigen ere foretagne, have ikke bragt de Resultater, man af saa betydelige Foretagender, betragtede som Naturfor- fog, havde turdet vente sig; -et maa tilstaaes, at de som oftest foretoges af dumdristige Gjoglere, blottede aldeles for Natur, Kundsiaber, meer i den Hensigt at fremstille et vistnok interes, fant og prægtigt Skuespil, end et belærende og Videnflaben udvidende Forsog. De Undtagelser, som vi kunne gjore, ere saa faa, at vi vel tor haabe, at bringe Lnftseiladsen over den ufuldkomne Tilstand, hvori den endnu besinder sig; det mangt ler ikke paa Forflag at udvide og forbedre Luftfarten, men, da disse ikke kunne iv«rks«ttes uben Bekostninger, og kun udføres af Moend, der forene Kundsiaber med personligt Mod og Kold- blodighed i Farer, saa ere selv de Forflag, der synes antage- lige, ikke provede. Hovedopgaven bliver altid at styre Lufts ftibet og endnu synes stedse uovervindelige Vansieligheder at hindre dette: særegne Vinger eller et Slags Roer, hvormed man hindrede, at Vinden drev Ballonen med sig, vilde kræve en faave stor Krast; og, kunne vs end ved Dampmaskinen bringe denne tilveie, kjende vi ikke Midlerne til at gjsre denne Mastine saa let, at den tillige med Luftsiipperne kunde hæves i Veiret. Snarere vilde man maaskee kunne spore, at i visse Hsidcr herstede Luftstrømninger, og ved at felge disse knnde man forskaffe sig den Retning, man snskede. De mærkeligste Luftreiser, som have afgivet videnskabelige Resultater, ere Charles'S og Roberts i Paris den i Decbc. 1783, Blots og Gap Lussacs den 24 Ang. 1804, og Gay Lussacs Reise den 26 Septbr. samme Aar, ved hvilken sidste han hæ, vede sig til en Høide af rmsicn een dansk Miil. Anvendelse af Lnstskibct i Krigen skecte i Revolutionskrigen i Slaget ved Lleurus, hvor de franske Osficierer i en Ballon Udspioncrede