Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

114 Lufttryklk're. fortyndes ved Solens Varme, og at Iorden bevæger sig fra Vest til 9st. Nær Jordens Overflade maa nemlig til enhver Tid den koldere Luft strømme imod Linien; denne Luft er ikke i saa hurtig Bevægelse fra Vest mod 0(1, som Egnene under Linien og modtager først scent disses hurtigere Bevægelse, saaledes ville altsaa disse Luftparticler synes at bevæge sig imod Vesten og altsaa under Linien frembringe Passatvindene. Disses Re- gelmcessighcd forstyrres imidlertid nf den særegne Fordeling af Vand og Land, der virker, som forhen er vrist, og af Solens forstjellige Stillinger efter Aarstiderne. Saaledes blæser imel, lem Madagascar og de afrikanske Kyster fra October til Mai en stadig Sydostvind, fra Mai til October en stadig Vestvind. Sonden for Arabien og Persien og i den bengalsie Bugt her- sker fra April til October en stærk Sydvestvind, ledsaget af sorte Skyer og Storme, den øvrige Deel af Aaret en svag Nordost; Solen har nemlig i Sommermaanederne ophedet Asiens Lande, altsaa vil den koldere Luft fra Sønden trænge op imod Norden og saaledes frembringe Sydvestvinden; i Vintermaanederne ganer Vinden -derimod om imod Nord, men er svagere, da Havet ikke saa let som Landet modtager den ved Solens Stilling foraarsagede Varmcforandring. Alle disse stadige Vinde, som saaledes findes imellem Vende- cirklerne, kaldes Mussons (monsoons). De øvrige Vinde ere tilfældige, imellem dem mane vi især mærke hvirvelvinden, som opstaaer ved to hinanden krydsende Luftstrømninger, Zarmattanen og Sirsccoen; hvilke to sidste komme begge fra Africas Sandørkener; Harmattanen blæser paa Vestkysten af Africa og cr ledsaget af en tor Hede og Stov; Siroccoen blæser i Middelhavet, Grækenland og Sicilien, den er en heed Sydvind, som svangres med Dun- ster, idet den stryger over Middelhavet, og er saaledes i hyi Grad usund. For at iagttage Vindens Retning og Styrke har man Vindfl^ie (Anemoskoper) og Vindmaalere (Anemometre). Ifølge Bevægelsens Love, forholde Vindens Virkninger sig som Qvadratcrne af deres Hastigheder. En sædvanlig og allerede temmeligen følelig Vind gjcnnemlober 10-15 Fod i eet Se-