Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
140
Vanvtryklcere.
roden af 4, 3 Qvadratrodcn af 9 o. s. v. Dr kunne forsage
det ved at lade Vandet ndlsbe af cn Aabning i et hoit Kar,
og efterhaanden gjore Vandhsiderne 1, 4, 9 Fod over Hullet;
der maa iagttages, at Vandhoiden stedse forbliver den samme,
og altsaa maa enten det udstrømmende Vand ufortøvet erstat-
tes ved nyt, eller ogsaa maa Vandmassen være saa betydelig,
i Forhold til det udstrømmende Vand, at Vandhyiden ikke
kjendeligen under Udstrømningen formindskes.
Denne Regel, at den udstrømmende Vandmasse tiltager
fom O.vadratroden af Dybden under Vandspejlet, er af stor
Vigtighed ved Vandledninger, der tjene til at forsyne Byer
med Vand til Huus- eller Næringsbrug. Disse Værker have
som oftest Pumper eller andre Maskiner, hvorved Vand hæves
fra Kilder eller Floder, der ligge lavt, til Vandbeholdninger,
som enten ligge høiere end de Steder, der skulde forsynes med
Vand af dem, eller ogsaa have Vindkjedler, der ved Luftens
Spændighed driver Vandet i Veirct; herfra ledes Vandet
igjennem Ror, som ligge under Gaderne og fra disse atter
ved Arme ind i Husene. Den væsentligste Forsijel imellem
Vandledningerne bestaaer saalcdcs i at nogle have højtliggende
aabne Vandbeholdninger, andre derimod Vindkjedler. Ved det
forste Slags kan intet Vand bringes til noget Sted, høiere
end Vandbcholdningen, efterdi disse Vandledningers hele Virk-
ning er afhængig af, at Vand stræber at siaae lige hsit i Ror,
eller Kar, som siaae i Forbindelse med hinanden (S. 131);
men bruge vi det sidste Slags, kan Vandet hæves, overcens-
stemmende med Maskinens Magt og Styrke, til hvilkensomhelst
Hvide, efterdi Luft er speendig og sammentrykkelig til hvilken-
somhelst Grad (Side 84). Vindkjedlen beholder ligeledes det
Fortrin (forncmmeligen hvor Vandet oppumpes ved Hjælp af
Dampmafliner), at ved dens Hjælp kan Kraften stedse indret-
tes efter den lodrette Holde af det Sted, der sial forsynes
rued Vand, eller med andre Ord, Virkekraften kan stedse for-
rnindsies i samme Forhold som den Holde, hvortil Vandet sial
hæves, aftager, medens cn aabcn Vandbeholdning maa stilles
over den største Holde, hvortil Vandet nogensinde skal bringes,
saa at endog til de lavere Steder Vand med stort Tab af