Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
140 Vanvtryklcere. roden af 4, 3 Qvadratrodcn af 9 o. s. v. Dr kunne forsage det ved at lade Vandet ndlsbe af cn Aabning i et hoit Kar, og efterhaanden gjore Vandhsiderne 1, 4, 9 Fod over Hullet; der maa iagttages, at Vandhoiden stedse forbliver den samme, og altsaa maa enten det udstrømmende Vand ufortøvet erstat- tes ved nyt, eller ogsaa maa Vandmassen være saa betydelig, i Forhold til det udstrømmende Vand, at Vandhyiden ikke kjendeligen under Udstrømningen formindskes. Denne Regel, at den udstrømmende Vandmasse tiltager fom O.vadratroden af Dybden under Vandspejlet, er af stor Vigtighed ved Vandledninger, der tjene til at forsyne Byer med Vand til Huus- eller Næringsbrug. Disse Værker have som oftest Pumper eller andre Maskiner, hvorved Vand hæves fra Kilder eller Floder, der ligge lavt, til Vandbeholdninger, som enten ligge høiere end de Steder, der skulde forsynes med Vand af dem, eller ogsaa have Vindkjedler, der ved Luftens Spændighed driver Vandet i Veirct; herfra ledes Vandet igjennem Ror, som ligge under Gaderne og fra disse atter ved Arme ind i Husene. Den væsentligste Forsijel imellem Vandledningerne bestaaer saalcdcs i at nogle have højtliggende aabne Vandbeholdninger, andre derimod Vindkjedler. Ved det forste Slags kan intet Vand bringes til noget Sted, høiere end Vandbcholdningen, efterdi disse Vandledningers hele Virk- ning er afhængig af, at Vand stræber at siaae lige hsit i Ror, eller Kar, som siaae i Forbindelse med hinanden (S. 131); men bruge vi det sidste Slags, kan Vandet hæves, overcens- stemmende med Maskinens Magt og Styrke, til hvilkensomhelst Hvide, efterdi Luft er speendig og sammentrykkelig til hvilken- somhelst Grad (Side 84). Vindkjedlen beholder ligeledes det Fortrin (forncmmeligen hvor Vandet oppumpes ved Hjælp af Dampmafliner), at ved dens Hjælp kan Kraften stedse indret- tes efter den lodrette Holde af det Sted, der sial forsynes rued Vand, eller med andre Ord, Virkekraften kan stedse for- rnindsies i samme Forhold som den Holde, hvortil Vandet sial hæves, aftager, medens cn aabcn Vandbeholdning maa stilles over den største Holde, hvortil Vandet nogensinde skal bringes, saa at endog til de lavere Steder Vand med stort Tab af