Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Vcrgtfyldr. . 147 Nedsankning, just saa megen D«gt, fom dets Omfang, fyldt med Vand, veier, lader Vægtfylden sig let og sikkert bestemme, ved at sammenligne Vægten af Legemet, naar det er frit, med den, det har, naar det er nedsænket i Vand. Ophæng saaledcs det Legeme, hvis Vægtfylde sial undersøges, ved een af Skaa- lerne c (Fig. 82) af den hydrostatiske Vægt, saaledes at det hænger 2 til 3 Tommer ned i det tomme Glas, og saaledes at det ikke rører hverken Bunden eller Siderne af Glasset. Naar dette er sieet, opvei det noiagtigen med Vægt, lagt i den modsatte Skaal og nedskriv denne saaledes fundne Vægt. Fyld derpaa Glasset med destilleret Vand, indtil den nedsæn- kede Gjenstand loftes i Veiret af Modvægten i den anden Skaal saa hoit, at dens nederste Ende staaer hylere end forhen dens Averste Deel. Skaf dernæst atter Ligevægt tilveie ved at lægge Vcegt i Skaalen c over den ophængte Gjenstand, hvil- ken Vægt da atter aldeles vil nedsænke Legemet i Vandet, og snaledes angive Vægten af cn med Legemet ligestor Vandmasse. Den forste Vægt eller Vægten i Skaalen b divideres med den anden eller Vægten i Skaalen c, og det Antal Gange, som denne indeholdes i hiin, er Legemets Vægtfylde. Det er aldeles ligegyldigt, hvad Slags Vægt vi anvende, naar den blot er nf eens Slags paa begge Skaaler. Antage vr saaledes, at det veiede Legeme er en Guinee, saa vil den ved at vcics frit i Luften befindcs at veie 129 engelske Gran, ved nt nedsænkes i Vand taber den lidet mere end 7 Gran; vi finde altsaa Guineens Vægtfylde ved at dividere 129 med 7, hvilket giver Guincens Vægtfylde omtrent 18, eller at Guld af det Gehalt, som en Gvinee er af, har cn Vægtfylde om- trent 18, eller er næsten 18 Gange tungere end Vandet. Et Haar anvendes i Almindelighed som det mcest passende Middel til at hæfte Legemet til Skaalen; eftersom Haa- ret har mcest Styrke i Forhold til dets Vægt, et heller ind- suger kjendeligen Vand. Er Legemet tungere, da anvendes et Hestehaar, eller endnu bedre isiedetfor begge Dele en Platina- Traad. Paa denne og andre Maader har man omhyggeliges underssgt de fleste Materiers Vægtfylde; en Tabel, som inde- holder denne for de hyppigst forekommende Materier, vil fiiu (10*)