Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

168 Vandets Bevægelseslære. de; jo lavere altsaa t er, desto hurtigere vil dette Fald være, men, jo mere t rykker til p, desto langsommere vil Vandet løbe ud, eftersom da den overvcicnde Vandssile vt er saameget mindre. Da^Hæverten er afhængig af Atmosphcereus Tryk, maa Knæet s i intet Tilfælde fin a c hsiere end 32 Fod over Overfladen af Vandet eller Punctet r; vi have nemlig allerede viift, ved at afhandle Barometret, at Middelhøjden af Qvik- sslvet, som barres ved Lufttrykket, er omtrent 28 Tommer, da Qviksslvet omtrent er 13| Gang vægtfuldere end Vand, saa vil Lufttrykket kunne bære en 378 Tommer hyi Vandssile, eller en Vandsoile af 31| Fod; men, da Lufttrykket stundom cr mindre, ofte saaledes at Barometerhsiden er 27 Tommer, tor man ikke med Sikkerhed vente stedse Virkning af Hcever- ten, med mindre.? kun omtrent er 29 til 30 Fod hsiere end r, ja henslgtsmarssigen gjor man vel endog kun Regning paa 25 Fod. Vigtigheden af denne Bemærkning vil blive endnu mere indlysende, naar vi komme til at tale om de forsijcllige Slags Pumper; thi Grenen rs vil jnst lade sig sammenligne med Sugeroret af Pumpen, og danner egentligen, saasnart den har tilstrækkelig Længde, det vil sige omtrent 34 Fod, et Vand-Barometer, som ene deri er forstjelligt fra Qviksolv-Ba- romctret, at dets Forandringer vilde være 13| Gang faa store som Qviksylvets, saaledes, at medens Spillerummet ved det sædvanlige Barometer kun er omtrent 2 Tommer vil det ved dette blive over 2 Fod. Det vil ei heller være rnadeligt, at gjore Aabningen t for vild, især, naar Grenen st ikke er be- tydeligen længere end sr, da ellers let nogen Luft vilde trænge ind og forhindre det frie Udlob. Dette sieer ogsaa ved at boie enten een eller begge Grene opad, saaledes som det er forestillet i Fig. 92, i hvilket Tilfælde Redskabet kaldes, efter Landet hvori det er opfundet, den rvürtembergs?e Hævert. Naar denne Hævert engang er fylde, er den stedse rede til Brug, i det Mindste saalcenge man holder den i opret Stil- ling, da noget Vand stedse holder sig i Bøjningerne ved u og uf og saaledes afsluttes Vandet i Hæverten eller hindres fra at lobe ud og altsaa Luften fra at trænge ind. Vi behøve saaledes blot nt dyppe den ene Ende i Vand saa dybt, at Van-