Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
170 Vanders Bevwgelseslcrre.
fen to Huller h og i ere borede; i det forste af disse h er
indsirnet et Straalerer, hvis snævre Ende staaer noget op i
Glasklokkcn og hvis anden Ende derimod rækker faa Tommer
neden for Bunden; i Hullet er indsat et andet Ror omtrent
i Tomme i Gjennemsnit, som aldeles ikke ganer op i Glas-
klokken, men derimod nedad mob k omtrent ligesaa langt som
Klokken f et hoi. Naar Alt saaledes er ordnet, vendes der-
op og ned paa den hele Indretning, og der gydes indad k en
Deel Vand, saaledes at dette kan fylde noget mere end Roret ik,
derpaa stilles Indretningen atter opret, som den er afbildet i
Figuren. Vandet vil nu strømme ud af Noret ik, og 1 aa le-
des vil inden i Klokken opstaae et lufttomt Rum, hvorved
Straalerorct h, hvis det staaer med den nederste Ende i en
Vandbeholduing, vil begynde nt springe; og, hvis det Vand,
som saaledes kommer i Klokken, udløber fremdeles af Noret
ik, vil Straalerørct vedblive at springe, saalænge det faner
Næring. Enden af Noret ik mna enten være bsiet opad
eller staae i et Kar med Vand, saa at ingen Luft kan trænge
indad samme, især hvis Straalersret h er meget snævert.
Af den fremsatte Bcsirivclse indsecs, at, sijondt Hæverten
sormaaer at bringe Vand op over dets vandrette Hvide, saa
er det dog ene under den Betingelse, at den atter kan lade
det udløbe paa et lavere Pnnct. Altsaa kan dette Redsiab
ikke regnes iblandt dem, hvis Hensigt er, ved Anvendelse af
een eller anden udvortes Kraft, at hæve Vandet over den
Hside, til hvilken det ordentligviis vilde naae. Dette Slags
Maskiner kan deles i to Hovedflags, det ene ere de af den æl-
dre og simplere Indretning, hvor Vandet hæves eller drives
op ved en simpel Udøvelse af Kraft, og det andet ere de,
som senere ere opfundne og have mere kunstige Indretninger,
der beroe enten paa et Tryk, Atmosphærens S>pcendighed,
Temperatur-Forandring eller andre physisie Principer.
Det simpleste og hyppigst forekommende Middel at hæve
Vand er unægteligen en Spand og en Kjæde eller et Toug,
der gaaer rnudt om en Vinde, saaledes som Tilfældet er i
den sædvanlige Trcekkcbr-nd; men, naar Dybden er betydelig,
da er delte et kjcbeligt og besværligt Arbeide. En saadan