Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
170 Vanders Bevwgelseslcrre. fen to Huller h og i ere borede; i det forste af disse h er indsirnet et Straalerer, hvis snævre Ende staaer noget op i Glasklokkcn og hvis anden Ende derimod rækker faa Tommer neden for Bunden; i Hullet er indsat et andet Ror omtrent i Tomme i Gjennemsnit, som aldeles ikke ganer op i Glas- klokken, men derimod nedad mob k omtrent ligesaa langt som Klokken f et hoi. Naar Alt saaledes er ordnet, vendes der- op og ned paa den hele Indretning, og der gydes indad k en Deel Vand, saaledes at dette kan fylde noget mere end Roret ik, derpaa stilles Indretningen atter opret, som den er afbildet i Figuren. Vandet vil nu strømme ud af Noret ik, og 1 aa le- des vil inden i Klokken opstaae et lufttomt Rum, hvorved Straalerorct h, hvis det staaer med den nederste Ende i en Vandbeholduing, vil begynde nt springe; og, hvis det Vand, som saaledes kommer i Klokken, udløber fremdeles af Noret ik, vil Straalerørct vedblive at springe, saalænge det faner Næring. Enden af Noret ik mna enten være bsiet opad eller staae i et Kar med Vand, saa at ingen Luft kan trænge indad samme, især hvis Straalersret h er meget snævert. Af den fremsatte Bcsirivclse indsecs, at, sijondt Hæverten sormaaer at bringe Vand op over dets vandrette Hvide, saa er det dog ene under den Betingelse, at den atter kan lade det udløbe paa et lavere Pnnct. Altsaa kan dette Redsiab ikke regnes iblandt dem, hvis Hensigt er, ved Anvendelse af een eller anden udvortes Kraft, at hæve Vandet over den Hside, til hvilken det ordentligviis vilde naae. Dette Slags Maskiner kan deles i to Hovedflags, det ene ere de af den æl- dre og simplere Indretning, hvor Vandet hæves eller drives op ved en simpel Udøvelse af Kraft, og det andet ere de, som senere ere opfundne og have mere kunstige Indretninger, der beroe enten paa et Tryk, Atmosphærens S>pcendighed, Temperatur-Forandring eller andre physisie Principer. Det simpleste og hyppigst forekommende Middel at hæve Vand er unægteligen en Spand og en Kjæde eller et Toug, der gaaer rnudt om en Vinde, saaledes som Tilfældet er i den sædvanlige Trcekkcbr-nd; men, naar Dybden er betydelig, da er delte et kjcbeligt og besværligt Arbeide. En saadan