Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
Vandssruen. 173 flyder ud af den øversre Ende i Kassen b, Den Mængde Vand, der vil oprindes, vil være afhængig af hvad Noret rummer, eller af dets Gjennemsnit og tillige af den Høide, hvortil det stal hæves; vi indser, at vi kunne vinde flere saa- dannc Ror om samme Valse og saalcdcs forøge Virkningen. Gandsie almindelige» bygges Vandsirnen ved blot inden i en 1;tiiil Valse at lade gaae en tynd skruedannet Skillevæg. Den hule Valse, der da kun tjener som en 2(rt Beklædning kaldes Kappen (Mantlen); ja man har endog forfeerdiget dem alde- lcs uden Kappe, eller med en halv Kappe, og der vil just ikke, uaar dens Bcvcrgelse er nogenlunde hurtig, tabes synderligt ved at Skruen ligger frit eller er nden Beklædning. En bc- tydclig Hindring er, at den fyldes i Gangene let med Mnd- der, Siv og Stene, og at den ikke nden Mene, især nnar den har en hccl Kappe, kan renses. Eftersom den synes af sig selv at bringe Vandet, som den hæver, op fra det nederste Tappelager til det overstc, og Tapperne kunne ved Rivnings- ruller bringes til at bevæge sig med største Lethed, har man tilsirevet den overordentlige Kræfter og paa samme grundet mange Planer til at forfærdige et perpetuum mobile. Men betragte vi Tingen «øiere, da ville vi indsec, at Vandet ene bringes til at flyde opad et Skraaplan, og, hvad enten Vand eller et andet Legeme drages opad et Skraaplan eller dette skydes under samme, som det er Tilfældet med Bugtningerne t, u, v, x, vil Virkningen forblive den samme. Vandet maa altsaa bæres paa et Skraaplan, og dette maa skee med cu Kraft, liig deil, der vilde hindre et Legeme fra at falde igjen- nem Skraaplancts lodrette Hoide; holdes det altsaa oppe, eller drives i Veiret formedelst Skruens Omdrejning, da kræver denne Omdrejning jnst en ligesaa stor eller storre Kraft; alt- saa kan ligesaa lidet denne Masiine som nogen anden give et perpetuum mobile, sksondt den isvrigt, da Rivningen kan afhjælpes i hsi Grad, maa ansces som et saare fuldkomment Redskab. Det Princip, der ligger til Grund for Archimedes's Skrue, anvendes ogsaa stundom, idet man giver et Hschjnl hule og krvmmede Eger eller Ror, som gaae fra Midten af