Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
184 Wanders Bevægelseslære.
fra atter op i Stigersrct p. Den fyrste Pumpe hæver Van-
ret ved at Stæmplet trykkes ned, denne ved at det drages
op; men dette gjec ingen Forandring, naar, som paa Figuren
er viist, vi bruge en toarmet Vægtstang istedetfor den eenar-
mede Vægtstang gg Fig. 103.
Vindkjedlen er ogsaa i Fig. 103 anderledes end i Fig.
104, da nemlig ved hiin Stigersret ganer oven ndaf Vind-
kjedlen, ved denne ud fra det Nederste af Vindkjedlen; men i
begge Tilfælde naaer Stigersret næsten til Bunden af Vind-
kjedlen, og, naar ved begge Vandet har uanet forbi Mundingen
af Roret eller til den prikkede Linie oo, vil Lnften være inde-
spcerret og i begge virke paa samme Maade. Vindkjedlen maa
gives en Størrelse, afpasset efter Størrelsen af den eller de
Pumper, der afgive Vand i samme (ofte lader man flere Pnm-
per aabne sig i samme Vindkjedel); den bor i alle Tilfælde
indeholde Rummet inden i Pumpen 6 til 8 Gange, for at ikke
Luftens stedse tiltagende Udvidekraft sial have Indflydelse paa
Bevægelsen af Stæmplet ved hvert enkelt Slag; imidlertid
kan herfor ikke gives nogen aldeles bestemt Regel, eftersom den
forholdsmæssige Størrelse af Vindkjedlen og Pumperne for-
andrer sig ovcreensstemmende med forsijellige Omstændigheder.
Disse Trykpumper med Vindkjcdlcr anvendes nn meget almin-
deligen ved Vandværker, som tjene Stcederne til Forsyning
rned Vand (See S. 141), og vi kunne bestemme den Holde,
hvortil Vandet lader sig drive, fornemmeligen hvis Vindkjed-
len er stor og den Vandmasse, den optager, sig selv stedse lige,
ved at undersøge Fortætningen af den indestnttede Luft. Dette
skeer ved en Prøver, der bestaaec af et foroven lukket Glas-
ror, som ftaaer ved et Ror, der har en Spærhane, i Forbin-
delse med den nederste Deel af Vindkjedlen, eller rned den
Deel af samme, som stedse er fyldt med Vand; r-s (Fig. 103)
forestiller en saadan Prøver, og, da den har en fri Forbin-
delse med Vindkjedlen, saalcenge Hanen er aaben, vil Luften
foroven i Roret lide samme Sammentrykning, som den, der er
indesluttet i Vindkjedlen. Vi maae nu trinde Hylden af den
Luft, som er indesluttet i Roret, og, da Lrift i dens sædvan-
lige Tilstand vil bære en Dandssile af 3? Fod (S. 93), vil