Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
194 Vandets Bevægelseslære. Masiinen gaaer uafladeligt Nat og Dag, vil den give 6 Pot« tCv Vand hvert Minnt, altsaa mere end tilstrækkeligt, cndogsaa til en snare stor Huusholdning. I et andet Exempel gav en Maskine af lignende Stsr- relse 7 Potter Vand hvert Minut til en Hylde af over 14 Alen med et Fald blot af 3 Alen. Denne simple og ziirlige Maskine har været længe be- kjendt i England, ihvorvel den kun har været lidet brugt. Matthias Boulton, en Mand, vi siden, som den berømte Watt's Compagnon, ville have Leilighcd til at omtale, i Soho nær Birmingham, erholdt Aar 1797 et Patent paa samme, og han anlagde en Vandvcedder as betydelig Størrelse for at forsyne sit eget Huns med Vand. Dog fandtes ben ikke virksom, formedelst en liden Mangel, som ogsaa den beskrevne Maskine har. Vandet, som efterhaanden bragtcs ind i Vindkjedlen, forbandt sig med Lnften, saaledes at hiin aldeles fyldtes med Vand, og saaledes ophørte den Spændighed, som tilforn vir- kede og var nødvendig for at drive Masiinen. Dette bemær- kedcs ogsaa af Montgolfier, som i Anret 1816 forbedrede Masiinen derved, at han anbragte en meget liden Spærklap, der gik ind i den nedersre Deel af Vindkjedlen, men holdtes lnkket ved en liden Fjeder. Denne Klap er selvvirkende og hindrer, at hverken Luft eller Vand undflipper af Vindkjed- len; men, naar Vandet stodcs tilbage derved at Klappen s flutter sig, saa opstaacr ncderst i Roret q i et Hieblik et luft- tomt Rum, hvorved Spærklappen aabner sig og lader saale- des en tilstrækkelig Mængde af den ydre Luft trænge ind i Vindkjedlen, saa at den holder sig beständigen fyldt, og paa denne Maade bliver Vandveedderen beständigen virksom. Sam- me Virkning findes hos alle Pumper og alle Maskiner, som have en Pindkjcdel; derfor bor ogsaa i Sngcreret af cn- hver Trykpumpe, som har en Vindkjedel, være et lidet Hul, lukket med en Hane eller en Skrue-Ventil, sor nt Pumpen stedse kan indsuge saamegcn Luft og afgive denne til Vindkjed- len, at denne, trods hvad Luft, Vandet maatte indsuge, altid fan være rigcligen forsynet. Hvorvidt dette er fornødent, og hvormegeu Luft saaledes bor indlades, ville Forsøg let udvise.