Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
Savery's Maffine, Provehanerne. 221
Provehanerne ere fremstillede i no og pq Fig. 119; de
ere anbragte i Overdelen af Kjedlen, medens Rorene n og p
som gaae fra dem, gaae ned i samme. Forend vi fremsætte
deres Brug, bliver det nødvendigt tillige at anmærke, at alle
Dampkjedler, især til Dampmaskiner, skulle være sna rnm-
mclige, at den Deel Vand, der koger i samme, ikke aldeles
vil fylde dem; men at stedse foroven bor være et temmeligen
stort Rum for at tjene Dampen som et Beholdningssted, hvori
den kan samle sig, cfterhaanden som den dannes. Hvis dette
ikke indrettedes saaledes, vilde Dampstovlen eller hvad andet
Kar, der skulde fyldes med Damp, ittdeholde et større Rum
end den Damp, som befandtes oven for Vandet i Kjedlen; og
i dette Tilfælde kunde den nødvendige Damp, i det Mindste
ikke med den tilstrækkelige Hurtighed, afgives; medens deri-
mod, hvis den sverste Deel af Kjedlen indeholder 5 til 6 Gange
saa megen Damp, som ben, der ad Gangen anvendes, gjerne
sna megen Damp kan borttages, som eengang rummes i Darups
støvlen, uden at just derved den tilbagsblivende Damps Tæthed
væsentlige« forandres, og saaledes vil Maskinens Hurtighed
vedligeholdes; derimod, hvis dette ikke var Tilfældet, vilde
Maskinen standses i sin Virkning, indtil Ilden vandt Tid til
atter at danne den fornødne Damp. Det er derfor vig.
Ligt, at Vandet i en Kjedel aldrig kan stige over en vis
Hside, og ligesaa nødvendigt er det, at Kjedlen indeholder stedse
en tilstrækkelig Mængde Vand, som kan udvikles til Damp og
skanne Kjedlen for Ildens Paavirken; thi, naar en Deel af
Metal, som er ndsat for en heftig Ilds Virkning, ophorer at
bedækkes med Vattd, sag er den stedse i Fare nt blive for-
brændt d. c. den bliver gloerod, oplyses og faaer snart et
Huj, et Tilfælde, som alle Dampkjedler cre udsatte for, naar
de besørges af udttclige og «forsigtige Fyrpassere.
Naar man passer pag Prsvehanerne, ville disse til enhver
Tid, naar Ilden brænder under Kjedlen, angive Heiden af
Vandet i samme med al den Nøjagtighed, der kræves. De
ere to smaae Messinghaner, som ere paa en aldeles lufttæt
Maade indskruede i Overdelen nf Kjedlen, og ere forenede med
Ror, som gaae ned i Kjedlen; det ene R-r er 4 til G Tom-