Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Savery's Maffine, Provehanerne. 221 Provehanerne ere fremstillede i no og pq Fig. 119; de ere anbragte i Overdelen af Kjedlen, medens Rorene n og p som gaae fra dem, gaae ned i samme. Forend vi fremsætte deres Brug, bliver det nødvendigt tillige at anmærke, at alle Dampkjedler, især til Dampmaskiner, skulle være sna rnm- mclige, at den Deel Vand, der koger i samme, ikke aldeles vil fylde dem; men at stedse foroven bor være et temmeligen stort Rum for at tjene Dampen som et Beholdningssted, hvori den kan samle sig, cfterhaanden som den dannes. Hvis dette ikke indrettedes saaledes, vilde Dampstovlen eller hvad andet Kar, der skulde fyldes med Damp, ittdeholde et større Rum end den Damp, som befandtes oven for Vandet i Kjedlen; og i dette Tilfælde kunde den nødvendige Damp, i det Mindste ikke med den tilstrækkelige Hurtighed, afgives; medens deri- mod, hvis den sverste Deel af Kjedlen indeholder 5 til 6 Gange saa megen Damp, som ben, der ad Gangen anvendes, gjerne sna megen Damp kan borttages, som eengang rummes i Darups støvlen, uden at just derved den tilbagsblivende Damps Tæthed væsentlige« forandres, og saaledes vil Maskinens Hurtighed vedligeholdes; derimod, hvis dette ikke var Tilfældet, vilde Maskinen standses i sin Virkning, indtil Ilden vandt Tid til atter at danne den fornødne Damp. Det er derfor vig. Ligt, at Vandet i en Kjedel aldrig kan stige over en vis Hside, og ligesaa nødvendigt er det, at Kjedlen indeholder stedse en tilstrækkelig Mængde Vand, som kan udvikles til Damp og skanne Kjedlen for Ildens Paavirken; thi, naar en Deel af Metal, som er ndsat for en heftig Ilds Virkning, ophorer at bedækkes med Vattd, sag er den stedse i Fare nt blive for- brændt d. c. den bliver gloerod, oplyses og faaer snart et Huj, et Tilfælde, som alle Dampkjedler cre udsatte for, naar de besørges af udttclige og «forsigtige Fyrpassere. Naar man passer pag Prsvehanerne, ville disse til enhver Tid, naar Ilden brænder under Kjedlen, angive Heiden af Vandet i samme med al den Nøjagtighed, der kræves. De ere to smaae Messinghaner, som ere paa en aldeles lufttæt Maade indskruede i Overdelen nf Kjedlen, og ere forenede med Ror, som gaae ned i Kjedlen; det ene R-r er 4 til G Tom-