Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Savery's Maffine. 223 som drives ind i Karret g, blive fortættet ved at konune i Be- rørelse med det kolde Vand, der sindes i Karret, og Dampen vil endog siden ikke kunne virke, førend den har ophedet Karret til den Varmegrad, den selv har, og, uaar den har udrettet bøtte, da stal Karret atter afkjoles for at Dampen kan fortæt- tes. Saaledes maa ved hvert Slag af Maskinen mere Damp bringes udaf Kjedlen end hvad, som er fornødent for at fylde Karret; thi den ferste Deel gjor Intet uden at den opvarmer Karret, saa at den anden Deel kan virke. Da der nu kræves en vis Mængde Kul til nt frembringe en vis Mængde Damp, saa crc de Kul, som bruges til at frembringe den fyrste Deel Damp, aldeles spildte. Men Brcendflen er det, der foraarsa- ger den væsentligste Udgift ved Dampmasiinen, og saaledes ville vi indsee, at denne Indretning umuligt kan være fordeel- agtig, især i Sammenligning med de nyere Indretninger, som siden blive bcsirevne. Mange ansce Capitain Savery som ben, der har opfun- det Dampmaskinen, ikke saa meget, fordi han selv har angivet det i sit Skrift, som fordi han har været den Første, der har udfort den i det Store; og, erindrer man sig Marquis Wor- ccster's ubestemte og overfladiske Beskrivelse, i hvilken han al- deles ikke indlader sig paa nt angive Smaating, som Udforel- sen dog stedse kræver, saa synes der just ikke at vcere nogen betydelig Grund at berøve Capitainen den 2(S‘i‘c at være Op- finder. DeSaguliers, en engelsk Natnrkyndig, paastaacr, at der er intet Bcviis mob, at Worcester jo angav at bruge Dampens Sammentræknings- eller Fortætniugskraft, og vil ikke indremme Savery nogensomhelsr Fortjetteste, men ankla- gcr ham for at have taget Opfindelsen aldeles af Marquicns Beskrivelse og ganer endog saa vidt, at han for at bestyrke sin Mening paasraaer, at Savery opkjebte og brændte alle de Eremplarer af Marqnieus forhen omtalte Skrift, som han trinde fane fat paa, for desto snarere selv at ansees som Op- finder. Denne sidste Besiyldning er dog ugrundet og støtter sig ikke paa andet Vidnesbyrd, end at Bogen plndseligcn blev sjeldcn, og at faa Eremplarer fyrst siden fandtes skjulte imcl- lem Bogsamternes Sjeldenheder.