Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

244 Vandets Bevægelseslære. Masiine Damp af en langt større Spændkraft, og at denne ikke kunde afstedkomme nogen Fare, naar den holdtes indenfor de lave Grcendscr, som han kunde sætte for Heden af den Damp, han behøvede; thi, da Dampen ved hans Masiine skulde arbeide mod et lufttomt Rum under Steemplet, istedetfor mod Len frie Lufts Modstand, saa vilde allerede en Varme af 80 Grader aldeles svare til en Kraft, (tig Atmosphcerens Tryk, og en blot noget høiere Varme vilde give cn langt større Kraft. Den eneste Betænkelighed, han endnu nærede, var, om ikke det forøgede Forbrug af Damp vilde foranledige cn dertil svarende Forøgelse af Brændsel, og at hvad, der saalcdes vandtes paa den ene Side, ved at Støvlen ikke afkjoledes, tabtes paa den anden Side. Men enhver Tvivl hcevcdcs ved at gjyre Pro- ven, der klarligen beviste, hvor heldig hans Idee var, og, idet han uddannede den stedse mere og mere, og saaledes for- bedrede de af ham senere forfærdigede Maskiner, bragte han det dertil baade ved de enkelt- og dobbeltvirbende Maskiner, soin man siden kaldte dem, og som ogsaa siden i Bogen beskri- ves, at de ikke med denne nye Maade at virke krævede mere Damp end forhen, for blot at frembringe det lufttomme Rum. Denne Masiine fortjente nu forst Navn af Dampmaskine, da ved den, vi forhen have beskrevet, og som forer Navnet den atmosphcerisie Masiine, Lufttrykket tillige virker; men ved denne derimod ene Dampens Kraft. Som Folge heraf kan Støvlen stedse holdes ligesaa varm, som Dampen, der træder ind i den, og alt det store Tab af Brændsel, der hidindtil stedse havde været forbundet med Bruget af denne herlige Maskine, nndgaaes, og dens Arbcide bliver mere regelret og vedholdende. Den enkeltvirkendc Maskine skal forst blive beskreven, ef- tersom den meest nærmer sig den sidst beskrevne atmofphæriske Dampmaskine. Vi behove blot at indskrænke os til at beskrive Indretningen og Skikkelsen af Dampstyvlen, efterdi Kjcdlen, Fortætteren, Luftpnmpen, Bommen og Modvægten cre de sam- me, soin forhen ere angivne, og det Særegne ved Propperne og ben Maade, hvorpaa de sættes i Gang, siden skal beskri- ves. l^n saadan Støvle er fremstillet Fig. 125: CC er Stov- lens Laag, der har cn tætsluttende Bysuing M, igjenncm hvilken