Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Dampstamplet. 267 Stæmplet, der bevæger sig i Dampstsvlen, bestod forhen af to cirkelrunde Iernplader, der vare heftede sammen med Skrner, som til samme Tid tjente til at fastholde Hampen eller hvad anden Udstopning, der anvendtes for at gjore dem lu-ft- tcette, og, da den Kraft, der virkede paa Stæmplet, stedse bragte det til at gone nedad, saa var dette knn ved Iernbaand eller Kjcedcr nedhcengt fra Stæmpclstangen, saaledes som det er aft bildet i d Fig. 123. Men, da Kraften nn virker almindeligen anderledes, baade soroven og forneden, saa ere Stcemplerne anderledes indrettede, saaledes som det er afbildet Fig. 124, 125 og 126; thi en langt større Mængde Udforing- er an- bragt imellem Over- og Underdelen af Stæmplet, og, iste- dctfor at disse Dele ere Plader, ere de almindeligen gjorte af stobt Jern, saaledes, som de ved DD og FF, Fig. 135, ere fremstillede i Gjennemsnit; den nederste Deel FF er dreiet saaledes, at deri bliver en Rende for Udforingen CC, den øverste Deel DD udgjør Resten af Renden, og den er i Midten nddreiet og passer over den valseformede Deel af FF, som Laaget paa en Daase; begge Stykker holdes sammen af Skruerne EE, hvorved deres Afstand bestemmes. Udforingen bestaaer nf heglet Hamp, som er vnnden rundt i Randen, naar denne er størst, eller Stykkerne saa langt fra hinanden, som skruerne EE tillade det; eftcrat Udforingen er lagt mutigst sast, bliver Stæmplet sindt ind i Stovlen, og dernæst Skruerne trukne til, saa meget som de kunne, for at bringe Stæmplets overstc og nederste Deel mnligst neer, og derved tillige gjsre Udforingen end tættere, og bringe den til at (Tutte mob Siderne af Støvlen. Slides nu Udforingen, saa at Stæmplet ganer for let i Stovlen, eller ikke flutter aldeles, saa trcekkev Skrnerne, hvis Antal er større eller mindre efter Om- stændighederne, endnu mere til, hvorved da Udforingen stedse bringes til at tætte alt meer og meer; knnne Skruerne ikke trækkes længere til, eller ere DD og FF hinanden allerede saa neer, som de kunne komme, og Stæmplet endnu ikke aldeles sllittcr, saa maa det udtages og frisk Udforing lægges ind. Stæmpelsiangen dd er fæstet til den nederste Deel af Stæm- plct FF ved at den har en kegledannet Skikkelse og ganer