Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
Dykkerlodderne. 277 ganer i Veiret, aabner Klappen Z sig, hvorved det indtrængen- de Vand hjælper til at drive Loddet i Veiret og letter Tapbom- men for en unyttig Byrde; hertil bidrager endnu, at * er anbragt nær v, hvorved vy bliver den længere Vcegtstangs- Arm. Ved store Mafliner ville Dykkcrlodderne dog stedse være ved deres Tyngde ubeqvemme, og derfor have Watt og Boulton ved saadanne anbragt en særegen liden Dampstøvle og et Stæm- pel blot for at lette Propperne for Trykket. Denne lille Støvles Stæmpelstang, som i Almindelighed er anbragt lige under Si- dersrene, er en Fortsættelse nf den Stang, hvormed Propperne cre forbundne og er gjort damptcet ved at gaae igjennem flut- tende Bøsninger. Stcemplet har samme Tvcerlinie, som de -Propper, med hvilke det staacr i Forbindelse, og Dampgangene fores saalcdcs fra Sidcrsrcne, at, naar Damp bringes til at trykke paa en Props overste Flade, trykkes Stcemplet til sam- me Tid forneden og stræber saaledes at drive Proppen i Veiret just med en Kraft liig den, som trykker den ned; felgcligen bevæger Proppen sig med samme Lethed, som om aldeles intet Tryk var paa den, eller paa ingen af Siderne noget lufttomt Rum. Dykkerlodderne behøve derfor ikke at være sværere end hvad, som just er fornødent for at overvinde Rivningen af det lille Stcempel og dets og Proppernes Stængers Rivning i de- rcs Bøsninger. Ved de Maskiner, som gaae med en Fire- gangs-Hane eller en glidende Styrer, ere Dykkerlodder unod- vendige, ja kunne ikke engang vel anbringes, ihvorvel den Be- vcegclse, de frembringe, stedse er ønskelig; thi Dampen bør ikke i eet Oicblik indelukkes, men Tid efter anden; styrter den alt- for hurtigt paa Stcemplet, da maa man befrygte Fortræd, ved at den udover sin Kraft, inden Steemplets og MasiinbommenS Ligegyldighed cre overvundne. Glideren og Firegangs-Hanen cre ligeledes udsatte for en anden Ubeqvemmelighed, nemlig den, at, dersom den fsrste anvendes til en nogenlunde mægtig Maskine, vil Glideren xx, Fig. 129, med altfor stor Kraft trykkes mod Sidefladen tt, idet Dampen virker bcstandigen udvendigen, og der indvendige» befinder sig et lufttomt Rum; derved ville de Dele, der glide langs hinanden, siidcs og blive bule, faa at de opb-re at (Tutte damptcet, noget der og-