Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

292 Vandets Bevægelseslære. Maskinen, ligesom ogsaa ved dem og de øvrige Dele en bety- -elig Rivningsmodstand opstaner, hvilken ved hvert Slag sial overvindes. Ligesom altsaa hine Indretninger betydeligen for< Sge Udgiften ved Anskaffelsen og Vedligeholdelsen, saalcdes vil ogsaa Maskinen ikke kunne udove den fulde Kraft, som Brcend- selsforbrugct maatte knnne afgive. Dog alle de Forsog, man har gjort, have hidtil været uden Folge, eller i det Mindste have saamange Vansieligheder viist sig i Udførelsen, at dette Slags Mastiner aldeles ikke ere blcvne almindelige; thi den Rivningsmodstand, de ere underkastede, og Vanskeligheden, at holde Udforingen damptcet, have viist sig som Hindringer, der aldeles ovcrveic den Fordcel, som man kunde vente sig. Saa- ledes have Vanskelighederne, der folge denne Indretning af Maskinen, hidtil været saa store, at mail kun tor nære ringe Haab om, at den nogensinde vil bringes til en saadan Fnld- kommcnhcd, at den vil overgaae eller endog blot lade sig sam- menligne med Masiinen med den op- og nedgaaende Bevægelse. Dog kunde det vcere muligt, at ved en eicndommelig og hidtil ubekjendt Maade de indvendige Dele kunde bringes til at flut- te, og at herved det Væsentlige, der har været Maskinen til Hinder, kunde afhjælpes; vi have sect ved Dampmaskinen saa- mange Prsver paa mennesieligt Genie og Opfindelsesaand, at vi ikke tor mistvivle om, at den jo fremdeles kan uddannes til et Punct, vi ligcsaa lidet nu tor forudsige eller haabe, som vore Forfcedre nogensinde kunde ahne, at Dampens Kraft, for dem næsten aldeles ukjendt eller uanvendelig, skulde være den, man tyede til, naar enhver anden Kraft svigtede. De fleste Mastiner qf denne Indretning, som have været bragte i Forsiag, bcstaac af Skovler eller Klapper af Metal, der ere heftede til en Axel, der bevæger sig inden i en noiag- tigen boret Tromle eller Støvle, paa samme Maade, som Pum- pen, der er afbildet Fig. 106, Tavle IX. Hvis ved denne Figur, Dampen gik i en Retning, modsat den, i hvilken vi have antaget, at Vandet gik (S. 188), nemlig indad Roret f og derfra lodes ind i Tromlen ad, saa vilde den drive Arlen eller den midterste Valse b rundt, indtil den kunde undflippe ad det nederste Røre; men, førend dette knude skee, vil en an-