Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
26 Mechanik.
Længde, saa bringes Buen til næsten at vcere en ret Linie,
og der vil da kun vcere en gandfie liden Tidsforsijel imellem
en liden og en noget større Svingningsbue. Men ved korte
Penduler, hvilket man ofre i Udførelsen ikke lægger Mærke
til, er det af større Vigtighed, at Svingningsbnerne ikke ere
altfor ulige. Antage vi nemlig, at Pendulet ene svingede fra
p til g, da vil Faldkraften kun lade sig fremstille ved Af-
standen af Puncterne p og g fra no, istedetfor, naar det
svingede fra l til m, den da maatte fremstilles ved Linierne
In og mc.
Vi maae sijelne imellem det enEelte pendul, som vi
tænke os bestaaendc af en Linie aldeles uden Vægt, som med
den cue Ende er ophængt, og i hvis anden Ende er en Vægt,
som tænkes sammentrængt i et eneste Punct eller i Liniens
Endcpunct., og det sammensatte pendul, som er et virke-
ligt Pendul, der mmi tænkes bestaaendc af uendeligt mange
enkelte Penduler af ulige Lcengdcr, eftersom Vægten er for-
deelt over hele Pendnlet, og altsaa enhver enkelt Deel af
samme kan ansees som et enkelt Pendul, hvis længde er
fra det fælleds Ophængningspnnct til denne Deel af Pendn-
lcts Masse. Da det enkelte Pendul ikke findes i det Virke-
lige, men vi ene igjerrnem en mathcmatifl Beregning kunne
finde, hvilket enkelt Pendul der svarer til et givet sammen-
sat, saa kaldes det enkelte Pendul ogsaa ret passende det
mathemariffe Pendul, medens det sammensatte kaldes det
legemlige. Have vi et legemligt Pendul og uticgiic det
tilsvarende mathematiske, saa kaldes det nedersre Punct af
dette, hvori altsaa hele det legemlige Penduls Bergt maa tæn-
kcs forenet, Svingningspunctet (Oscillations-Centret). Er
det legemlige Pendul en Stang af liden Vægt, f. Er. en
Metaltraad, i hvis Ende en cirkelrund Vægt hænger, saa er
dette Svingnmgspunct kun meget lidet fjernet fra Midtpnnc-
tet af Vægten; men derimod, hvis Pendulet ene bestaaer af
en overalt lige tyk Stang, er dette Svingningspunct fjernet
2 af Pendulets Længde fra Ophængningspunetet. Sammen-
ligncs to Penduler med hinanden, da forholde deres Sving-
ningstider sig som Qvadlatroddcrne af de tilsvarende mathcma-