Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
26 Mechanik. Længde, saa bringes Buen til næsten at vcere en ret Linie, og der vil da kun vcere en gandfie liden Tidsforsijel imellem en liden og en noget større Svingningsbue. Men ved korte Penduler, hvilket man ofre i Udførelsen ikke lægger Mærke til, er det af større Vigtighed, at Svingningsbnerne ikke ere altfor ulige. Antage vi nemlig, at Pendulet ene svingede fra p til g, da vil Faldkraften kun lade sig fremstille ved Af- standen af Puncterne p og g fra no, istedetfor, naar det svingede fra l til m, den da maatte fremstilles ved Linierne In og mc. Vi maae sijelne imellem det enEelte pendul, som vi tænke os bestaaendc af en Linie aldeles uden Vægt, som med den cue Ende er ophængt, og i hvis anden Ende er en Vægt, som tænkes sammentrængt i et eneste Punct eller i Liniens Endcpunct., og det sammensatte pendul, som er et virke- ligt Pendul, der mmi tænkes bestaaendc af uendeligt mange enkelte Penduler af ulige Lcengdcr, eftersom Vægten er for- deelt over hele Pendnlet, og altsaa enhver enkelt Deel af samme kan ansees som et enkelt Pendul, hvis længde er fra det fælleds Ophængningspnnct til denne Deel af Pendn- lcts Masse. Da det enkelte Pendul ikke findes i det Virke- lige, men vi ene igjerrnem en mathcmatifl Beregning kunne finde, hvilket enkelt Pendul der svarer til et givet sammen- sat, saa kaldes det enkelte Pendul ogsaa ret passende det mathemariffe Pendul, medens det sammensatte kaldes det legemlige. Have vi et legemligt Pendul og uticgiic det tilsvarende mathematiske, saa kaldes det nedersre Punct af dette, hvori altsaa hele det legemlige Penduls Bergt maa tæn- kcs forenet, Svingningspunctet (Oscillations-Centret). Er det legemlige Pendul en Stang af liden Vægt, f. Er. en Metaltraad, i hvis Ende en cirkelrund Vægt hænger, saa er dette Svingnmgspunct kun meget lidet fjernet fra Midtpnnc- tet af Vægten; men derimod, hvis Pendulet ene bestaaer af en overalt lige tyk Stang, er dette Svingningspunct fjernet 2 af Pendulets Længde fra Ophængningspunetet. Sammen- ligncs to Penduler med hinanden, da forholde deres Sving- ningstider sig som Qvadlatroddcrne af de tilsvarende mathcma-